Man kan undersøge ting og forberede sig bedst muligt, men alligevel kan man ikke altid være sikker på at tingene lykkes. Sådan var det ikke med Lane, for selv om forventninger til ham var meget store, så har han langt overgået selv mine vildeste drømme. Inden jeg importerede Lane, som hvalp fra England i 1999, havde jeg forberedt mig utrolig godt, og undersøgt stamtavler, set videofilm og havde haft kontakt med flere englændere, for at finde det bedst mulige. Med Jørgen Lycik’s hjælp fandt jeg Robinsmoor Lane af Fuglevig, som havde en stamtavle der, på daværende tidspunkt, var helt unik. Både Lane’s far og moderlinie repræsenterer tophunde på samlebånd, og repræsenterer samtidig hunde som er hårdtgående ud i ekstremerne.
Lane har, for mig, været helt enestående, og er meget tæt på mit idealbillede af en F.T. Spaniel. Hans temperament er fantastisk, totalt uden nerver med en nærmest grænseløs ærlighed. Han kan det ene øjeblik være den blide kælepotte hvorefter, når han kommer på jagt, at arbejde med nærmest en brutalitet og power, der totalt kan tage vejret fra en. Han er samtidig i besiddelse af et nærmest overlegent bevægelsesmønster, hvor hans fremdrift og smidighed er unik. Ingen kan som Lane lægge pres på terrænet og låse fugle og ingen, og her mener jeg virkelig ingen, er så hårdtgående som Lane. Han er samtidig en unik apportør uanset terræn og vildtart.
Lane er født med så mange naturlige jagtlige egenskaber, at det kan virke uforståeligt. Jeg har haft så mange, nærmest ufattelige, jagtoplevelser med Lane, at jeg kunne skrive en bog om dem, og nogle af dem er så utrolige, at jeg meget nemt vil kunne blive beskyldt for at lyve og fantasere. Kun er jeg glad for, at der heldigvis har været mange andre som har overværet Lane’s utrolige egenskaber, og som kan bevidne, at jeg taler sandt.
Lane har løst jagtlige situationer som jeg, før jeg fik Lane, troede var umulige, men med ham er det som om der ikke findes nogle grænser for ydeevne, og selv om Lane er blevet brugt (og også “misbrugt”) på jagt, har jeg endnu ikke oplevet, at han ikke kunne slå til. Samtidig er det utroligt, at Lane aldrig har haft en sygedag, aldrig har været halt, aldrig har skåret sig, så han ikke kunne arbejde. Han har altid været klar til at yde det maksimale. Efter Lane er der kun en vej, og det er tilbage, for jeg tror aldrig jeg får en ny Lane igen, så heldig kan man simpelthen ikke være. Hvis Lane har et minus, er det vel, at hans enorme kapacitet og ydevilje bestemt ikke er for nybegyndere, og hvis man skal have det optimale ud af ham, også i markprøvesammenhæng, kræver det virkelig erfaring og viden. En erfaring og viden, som jeg, på Spanielsiden, ikke havde i 1999, hvorfor Lane aldrig blev “finpudset” til markprøver, men “kun” til jagt.
Lane havde en meget kort markprøvekarriere på små 2 sæsoner, hvor han opnåede et bestået i henholdsvis åben og vinderklasse, men som sagt evnede jeg ikke, at få det maksimale ud af Lane, når vi taler markprøvesammenhæng.
Min drøm ville være, at jeg med den erfaring og viden jeg har i dag, kunne få en ny Lane, for så ville vi kunne vælte bjerge, for der findes ikke det bjerg, som Lane ikke ville kunne bestige.
Lane nyder sit otium som fast indehund, også denne opgave løser han til ug. Lane er blevet brugt så hårdt igennem mange år, at han i dag har en del gigt, og hans før så umodståelige bevægelsesmønster er blevet noget mere stift, men halen holder aldrig op med at logre, uanset hvad.
Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har haft Lane, og også har haft mulighed for at bruge ham i avlen, og alle mine Fuglevig Spaniels har Lane’s blod i deres årer, og mine avlsplaner for fremtiden, vil være at lineavle på ham, for han er virkelig “the one and only”. eller for at bruge et andet engelsk ord “outstanding”.
Jeg er heldigvis ikke den eneste som har haft fornøjelsen at bruge Lane i avlen, og jeg ved, at mange jægere også har haft enorm glæde af hans børn’s og børnebørn’s fremragende jagtegenskaber.
Lane er selvfølgelig brugt i avlen, men slet ikke brugt i det omfang som mange andre dominerende avlshanner, men alligevel har Lane’s børn sat sig markante spor, også på markprøver.
Indtil d.d. er 12 af Lane’s børn ført på markprøver, de fleste ført af førstegangs spanielejere, men alligevel har de sammenlagt opnået.
Åben klasse: 3 x 1. vinder – 1 x 2. vinder (prøvens bedste hund) – 4 x 3. vinder – 2 x 4. vinder – 4 x bestået
Vinder klasse: 1 x 1. vinder – 1 x 3. vinder – 1 x 4. vinder – 12 x bestået
Lane døde desværre søndag den 2. maj 2010 af et hjertetilfælde og han er meget savnet.
