Whiznic Samboo af Fuglevig (Sam)

Sam som vi kalder ham, er født den 20.09.18. Han er importeret her til Danmark i januar 2019, hvor jeg selv hentede ham i det vestligste Wales.
Man kan sige, at Sam har været længe undervejs, for som alle andre importer vi har foretaget her på Kennel Fuglevig, ligger der stor planlægning bag valget af netop Sam. Allerede tilbage i foråret 2017, begyndte jeg at se efter en ny avlshan, der kunne være arvtager til vor tidligere import Countryways Conor af Fuglevig (læs hans side). Man kan sige, at det er meget tidligt, fordi Conor i dag kun er 5 år gammel, men hvis man vil noget med avlen, bliver man nød til at være på forkant med udviklingen hele tiden, og tænke mindst 2 år frem i tiden for at sikre sig. Kravet til vor nye avlshan var, at han først og fremmest skulle passe til vor tævelinie, som nu er nået til 6. og 7. generation. Dernæst måtte han også gerne passe til Conors hvalpe udover vore egne. Jeg havde også det ekstra ønske, at jeg denne gang, virkelig gik efter at finde en mere gammeldags type Springer, som skulle være meget hårdtgående og gerne måtte være lidt større rent eksteriørmæssigt. Samtidig var det ønskeligt om der bag hvalpen, lå en tævelinie der var gennemtænkt i flere generationer. Efter gennemgang af mange stamtavler, gennemsyn af mange videoer fra Engelske Championships fandt jeg frem til Sams mor, OFTW Whiznic Witch, som var opdrættet, ejet og ført af Paul Thomas fra Pembrokeshire i Wales. Witch var 3. generation af Pauls egen tævelinie, og hun var samtidig sort/hvid, hvilket var et ekstra ønske omkring ny hvalp. Jeg kontakte Paul første gang i marts måned 2017, og Paul fortalte, at Witch først skulle have hvalpe i 2018, men at hun tidligere havde haft 2 kuld hvalpe med den kendte FTCh Buccleuch Pepper. Jeg fortalte ham, at hvis han ville bruge samme han igen, var jeg ikke interesseret, men hvis han i stedet ville linieavle på Witch moderlinie var jeg meget interesseret i en hanhvalp. Paul lovede mig, at han ikke ville bruge Pepper igen og fortalte samtidig, at jeg kunne blive 1. vælger efter ham selv. I foråret 2018 mailede Paul til mig, at han havde fundet hvilket hanhund der skulle være far til kuldet. Det skulle den bedste hanhund på det netop afholdte Engelske Champion FTCh Bishwell Black Magic of Breckmarsh. Jeg sagde ja med det samme, og nu er Sam altså også ankommet her på Kennel Fuglevig. Det er en selvfølge, at vi har meget store forventninger til ham, idet han, ud fra sin stamtavle, skulle indeholde alt det vi har søgt efter. Om det kommer til at passe, kan kun fremtiden vise.

Som unghund var Sam, lidt klodset at se på, for han var vokset i højden, men manglede stadig massen. Vi kaldte ham derfor Fedtmule, fordi han havde svært ved at styre sine lemmer. Mange unghunde før Sam, har virket klodset, så længe de var unge og ikke færdigvoksede, og som det oftest går, sker der store ændringer efterhånden som de vokser til, og begynder at få muskulatur. Nøjagtig det samme gjorde sig gældende med Sam. Jo mere han blev trænet jo bedre så han ud, og fra at være en ranglet teenager, udviklede Sam sig til at blive en voksen og ganske flot hanhund som virkelig udstråler maskulitet, især når han arbejder.
Allerede da Sam var helt ung 7-8 måneder gammel, begyndte jeg at bemærke en særlig egenskab hos ham. Mange af mine Spaniels elsker at apportere, og jeg har i mange år brugt det, at kaste pinde til dem – simpelthen for motionens skyld når de er i luftegården. Den hund som hidtil har været mest tosset med denne leg, har været Conor, og det har altid været ham, som nåede pinden før alle andre. Når man havde kastet pinde et stykke tid, var der kun et meget lille stump tilbage af den, og når jeg så kastede denne lille grenstump i det høje græs i løbegården, ja så skulle der virkelig arbejdes for at finde den. I starten anså jeg det som en tilfældighed, men efterhånden begyndte jeg at bemærke, at det altid var Sam, som fandt denne lille ministump gren i det høje græs, dette på trods af hun kun var 7-8 måneder, og konkurrerede med langt ældre og meget mere rutinerede Spaniels. Allerede her begyndte jeg at tænke på, om jeg havde fået fat i en vildtfinder ud over det sædvanlige.
Sam har været utrolig nem at træne, dette især fordi han som udgangspunkt virkelig gerne vil please, ligesom han er fuldstændig vild med at apportere. Han har samtidig et medfødt tænd og sluk system der gør, at han er i stand til at tage de fleste stresssituationer med ophøjet ro – dette sammen med et blødt og føjeligt temperament har gjort træningen let og vi har ikke, stødt ind i alvorlige problemer, før jeg (store klovn) selv skabte et problem, simpelthen ved ikke at tænke mig om.
I oktober 2020, mente jeg, at Sam var nået så langt i sin træning, at der skulle skydes vildt over ham for første gang. På dette tidspunkt var der endnu ikke affyret skud over ham, men hans generelle temperament gjorde, at jeg ikke anså dette for noget problem. Jeg havde allieret mig med 2 kammerater, som skulle skyde over ham, mens jeg kunne koncentrere mig om at føre ham. Efter kort tid støder Sam en fasan i en brombærranke tæt på os. Begge skytter affyrer hver 2 skud lige hen over hovedet på Sam. Sam vender sig om mod mig, og jeg kunne straks se på ham, at det synes han absolut ikke var sjovt. Han krøb, og gik faktisk lidt i baglås. Jeg stoppede øjeblikkelig seancer, for ikke at forværre situationen, men jeg skulle selvfølgelig havde gjort ham bekendt med skud inden denne egentlige jagtsituation og selvfølgelig skulle der ikke være skudt 4 skud hen over hovedet på ham første gang han skulle høre skud. Men sket var sket og Sam var blevet utryg ved skud, heldigvis ikke skudræd. Dette betød, at jeg virkelig måtte passe på, og de planer der havde været med at føre ham på markprøve i sæsonen 2020, blev øjeblikkelig skrinlagt. Man kan sige held i uheld, så blev markprøvesæsonen alligvel annulleret grundet Corona udbruddet i Danmark.

Omkring skud måtte jeg derfor starte helt forfra med Sam. Altså få en kammerat til at afgive skud langt fra mens jeg kastede dummyer for Sam. Sams enorme apporteringslyst gjorde, at problemet langsomt, men sikkert blev løst, og han begyndte efterhånden at forbinde skuddet, med noget positivt, at der så var noget at samle op. Jeg havde derfor Sam med på flere jagter i januar måned 2021, hvor han gjorde det fremragende.
Jeg bemærkede det ikke lige med det samme, men når man gang på gang kommer ud for samme situation, bliver det til sidst en realitet og et faktum. Jeg havde jo allerede da Sam var lille opdaget, at han måske var noget helt særligt, når vi taler om vildtfindende egenskaber. Jeg opdagede, at Sams måde at arbejde på i terrænet, hvor han med lav næseføring og stor power lagde pres på terrænet, betød, at han fik mange flush (letter fugl), og disse mange flush gjorde jo også, at jeg på jagt fik mange skudchancer. Jeg bemærkede det for alvor, på en lille slyngeljagt, jeg var på i januar måned 2021. Her gik vi 4-5 Spanielfolk på linie fremad i terrænet, og skød til det vildt hundene lettede. Her fik jeg langt flere skudchancer end mine kolleger, og Sam formåede endda, at bringe anskudte og løbende fasaner. Vi havde derfor en super afslutning på jagtsæsonen i januar måned, hvor Sam virkelig fik vidst hvilken formidabel vildtfinder han er.

I jagtsæsonen 2021 glædede jeg mig voldsomt til at føre Sam, ikke kun på jagt, men så sandelig også på markprøver.
Hans første afprøvning var en Working Test i maj 2021. Her gik han fint og opnåede et bestået.
At Sam har et højt bundniveau blev bevidst af, at de 2 første markprøver han var på henholdsvis den 5. og 12. oktober, opnåede han et bestået, men manglede ligesom det rigtige terræn og situationer til at kunne få den eftertragtede vinderplacering, for at kunne deltage i vinderklassen. En forholdsvis stor og stærk hund, som Sam, har brug for et tæt terræn, hvor han kan bruge sine kræfter ligesom han også behøver et terræn der er bredt nok, til at han kan vise sit fine søg med forståelsen for selv at dække terrænet ligesom han er fremragende til at arbejde med vind, uanset hvilken retning den må komme fra. Sam blev meldt på yderligere 3 åben klasse markprøver i november måned, hvor han på de 2 første udgik på at prelle, og den 3. trak jeg ham efter første slip, på trods af han var gået videre til 2. slip. Dette fordi jeg følte, at Sams 1. slip, kun var til et bestået, og dem havde vi jo 2 af i forvejen. Resten af november, og hele december og også januar, brugte jeg Sam udelukkende på jagt, og han blev i løbet af sæsonen, min foretrukne jagthund, simpelthen fordi han konstant leverede varen, og da sæsonen var slut, vidste det sig også, at jeg netop i denne sæson havde slået min egen rekord i, hvor mange fugle jeg har skudt i løbet af  en sæson. Denne rekord skyldes ene og alene Sams fremragende vildtfindende egenskaber, hvor han hele tiden sørger for at levere fugl under bøssen. Efter 2 måneder med super arbejde af Sam, valgte jeg så, at tilmelde endnu en åben klasse markprøve den 29. januar på Gyllingnæs.
En fremragende prøve, hvor fuglene, på trods af det sene tidspunkt stadig var på terrænet. I første omgang var Sam kun udtrukket som nr. 18 af de 16 deltagende hunde, men afbud gjorde, at vi heldigvis kom med på prøven.
Sams første slip var afslutningen af et hegn på ca. 25 meter fyldt med tjørnekrat på vor højre side, og venstre side var sået vildtager. Jeg vidste, at fasanerne måtte være samlet her for enden af hegnet og det gjorde det absolut ikke nemmere, at Sam skulle arbejde i medvind. Sam gjorde det strålende, og vidste hvor god han er til at arbejde med vinden samtidig med han virkelig kunne bruge sine mange kræfter, ved at brage igennem tjørnekrattet. Han havde 5 flush og 2 apportering alt klaret i overlegen stil. En enkelt lidt løs aflevering af en fugl, kunne ikke ødelægge et super helhedsindtryk, hvor Sam fik vidst, at han kan bevare roen, på trods af rigtig mange stresssituationer.
Efter denne præstation vidste jeg, vi lå godt til i konkurrencen, og da han havde haft alle de nødvendige situationer, var jeg rigtig spændt da vi blev kaldt ind til 2. slip. Umiddelbart var det bestemt ikke et ønsketerræn for Sam, for vi skulle gå på en strandeng med lidt tuegræs. Et meget åbent terræn, som bestemt ikke var til Sams fordel. Sam gik dog fremragende og gav virkelig gas samtidig med han var lydig. Denne gang gik vi i en kraftig sidevind som gik fra højre mod venstre. Igen vidste Sam hvilken fremragende vildtfinder han er, for da terrænet åbnede op, og der kun var meget få tuer tilbage, så var det tydeligt, at han fangede fært til højre for sig. Han bremsede op, jeg kiggede på terrænet, og kunne ikke se, at det på nogen måder kunne skjule en fugl, men Sam stødte hårdt til højre, og fra den måske eneste minitue, der var i terrænet stødte han en fasanhøne, som samtidig kravlede op langs halsen på ham, og fløj fremad. Sam bevarede roen og sad som en saltstøtte. Fuglen blev skudt 20-25 meter fremme, og efter tilladelse fra dommeren, plukkede Sam apporteringen, lige ud og hjem. Dette var afslutningen på en rigtig godt 2. slip også. Da præmierne blev uddelt, vidste det sig, at Sam blev 3. vinder og prøvens bedste hanhund. Resultatet betød, at Sam nu er kvalificeret til deltagelse i vinderklasssen fra sæson 2022 af. Jeg glæder mig rigtig meget til fortsættelsen.

Som avlshan, blev Sam far til vor tæve Fuglevig Uma’s kuld i januar 2021. Ialt 6 hvalpe i kuldet, hvoraf 2 hanhvalpe fra dette kuld, har gået til træning hos os her i starten af 2022, og de virker begge meget lovende ligesom vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra de øvrige hvalpe i kuldet. Sam har yderligere haft en tæve til parring her i marts 2022. En tæve vi selv har opdrættet, Fuglevig Frida, som ejes af Peter Facius fra Hvidovre, kom til parring ved Sam for at få sit første kuld hvalpe. 2 perfekte parringer betyder forhåbentlig hvalpe først i maj måned. Sam skal yderligere parre Uma igen, hvor vi forventer selv at beholde en tævehvalp. Så også på dette område, har Sam en lys fremtid foran sig.

Du kan downloade Sams fremragende stamtavle her: Sam stamtavle