Fuglevig Wendy

Wendy er født den 20.05.04 og er Helle’s hund, og hun er fra Mae’s første kuld hvalpe, og er altså 3. generation af vor egen tævelinie. Det var planlagt på forhånd, at vi ville beholde en tæve fra dette kuld, med min egen superhan Robinsmoor Lane af Fuglevig, som far. Valgmulighederne var ikke så store, fordi Mae kun fødte 1 tæve og 6 hanner i dette kuld.
Wendy er, hvad jeg vil betegne som, en utrolig velbygget og smuk tæve, meget tæt på idealbilledet af, hvordan jeg mener en F.T. Springer Spaniel skal se ud.  Hverken for stor eller for lille, med lang ryg og rigtige gode benstammer, og med det helt rigtige udtryk og udstråling. Foruden sit smukke eksteriør er Wendy en fantastisk smart og stilfuld tæve når hun arbejder. Hun er meget hårdtgående, hvilket ikke kan undre med de forældre hun har, og samtidig har hun et fantastisk drive og flow i hendes søg, hvor hun konstant ligger optimalt pres på terrænet. Hun nærmest flyver afsted med glidende bevægelser, og hun bevæger sig med en lethed og smidighed der gør, at hun er svær at holde øjnene fra. – En rigtig, hvad englænderne kalder, “eyecatcher”.

Wendy har samtidig et super lækkert temperament og hun er en fornøjelse i hverdagen, og hun nærmest forguder børn og er en rigtig “kælepotte”.
Wendy er Helle’s hund nr. 2, som hun har prøvet at træne, og hun er samtidig også Helle’s jagthund nr. 1, og helt sikkert også Helle’s øjesten. Men Wendy er også varm og enorm tæveagtig, og selv om både Wendy og Helle er kommet langt, er Wendy nok for stor en mundfuld til Helle’s erfaring, men alligevel har Helle og Wendy opnået en 3. vinder på åben klasse markprøve.
Jeg er ikke i tvivl om, at Wendy’s evner rækker langt længere, men igen kræver hendes power og fremdrift helt sikkert en meget erfaren fører, for at alle hendes fremragende egenskaber bliver samlet til den perfekte prøvehund. Evnerne er Wendy med 100% sikkerhed i besiddelse af.

Wendy har på nuværende kun haft et kuld hvalpe i sommeren 2008, hvor hun, med den engelsk importerede hanhund, Buccleuch Jack, fødte 8 hvalpe. Skønt disse endnu er meget unge, kunne det se ud som om, at Wendy bliver en fremragende avlstæve, nøjagtig som hendes mor og mormor.

I foråret 2009, har 2 hanhvalpe fra dette kuld, deltaget i Danmark’s Jægerforbunds kombinerede lydigheds- og apporteringsprøve i henholdsvis Otterup og Slagelse Jagtforeninger. I Otterup deltog omkring 50 hunde, og skønt Fuglevig Figo på daværende tidspunkt kun var 8 måneder gammel, blev han dagens bedste hund med maksimumpoint. På den tilsvarende prøve i Slagelse, blev Fuglevig Flush, nr. 3, kun slået af 2 Labradors, som var noget ældre. Vi har ligeledes fået udelukkende positive tilbagemeldinger fra de øvrige hvalpekøbere fra kuldet

Siden er Wendy forsøgt parret både i 2010 og 2011, men det har ikke ville lykkedes. Vi tog derfor til dyrlægen med hende, efter hun igen var umulig at parre i foråret 2011. Desværre kun dyrlægen konstatere, at Wendy nok har mistet evnen til at få ægløsning, hvilket betyder, at hun får en helt normal løbetid, men at hun bare ikke evner at få ægløsning, og derved ikke kan blive parret, og dermed producere hvalpe. Om evnen vender tilbage er højst tvivlsomt, og da Wendy efterhånden er blevet 7 år, må vi nok konstatere, at hendes avlskarriere er slut, næsten før den er begyndt, men nok mest beklageligt er det, at vi dermed må stoppe, vor planlagte brun/hvide tævelinie, hvor Wendy ellers var 3. generation. Vi har dog den store glæde, at vi kan fastholde Wendy’s linier gennem hendes kuldbror, Fuglevig Vodka, og vi har derfor også besluttet, endnu engang at parre Vodka med vor anden avlstæve, Fuglevig Brush, her i 2011, hvor vi så vil beholde en tæve fra dette kuld, hvorved vi fastholder de fremragende avlslinier som Wendy er bygget på.

Wendy blev fast indehund for 3 år siden og var ellers frist indtil hun i foråret 2015, begyndte og hoste en del, og en undersøgelse af hende viste hun havde dårligt hjerte. På trods af vi fik piller til at afhjælpe hende, blev hendes situation kun forværret, og den 16. juni 2015, måtte vi tage den tunge beslutning og få hende aflivet. Æret være Wendy’s minde.

Du kan downloade Wendy’s stamtavle her: Wendy stamtavle