Fuglevig Uma

Uma er født den 9. april 2016 og er efter vor 2 egne superhunde Fuglevig Keen og Countryways Conor af Fuglevig. Uma er således (nøjagtigt som Fuglevig Scarlet) 5. generation af vor egen tævelinie. Uma er resultatet af en længe planlagt parring, idet vi netop importerede Conor fra England til at passe til vor egen tævelinie, så det er klart, at vi har meget store forventninger til Uma i fremtiden. Uma bliver min hund, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med træningen af hende. Indtil nu har hun virkelig et Conor temperament (fuldstændig cool) og hun er tosset med at apportere tennisbolde. Rent udseendemæssigt ligner hun sin mor rigtig meget, men det kan selvfølgelig ændre sig når hun bliver ældre. Vi vil selvfølgelig bringe nyt her på siden, når der sker nyt med Uma.

2017
Jeg startede den egentlige træning af Uma i foråret 2017, og hun har  fra starten været en af de nemmeste hunde at træne jeg nogensinde har haft. Hun er utroligt pleasende og blot en lille korrektion ved fejl, betyder, at hun retter ind øjeblikkeligt. Hun er fuldstændig ukompliceret og træningen har fra starten været en lang optur, hvor jeg reelt aldrig har oplevet, at vi skulle gå tilbage i træningen for at repetere noget. Det samme gælder, hvis hun har holdt en pause i træningen, når vi starter op igen kan vi begynder der vi sluttede sidst. Hun glemmer ikke det hun har lært. Rent søgs- og stilmæssigt har hun en meget lav hoved- og haleføring, hvor halen konstant er i bevægelse og det gør hende til en meget stor fornøjelse at se på samtidig. Stilmæssigt i søget ligner hun sin mor rigtig meget, men hendes temperament og øvrige adfærd er ligesom hendes far. Hun er dog heldigvis ikke så blød som Conor. Hun er, som sin far, fuldstændig cool og er uden nogen former for lyd og helt fra starten er det faldet hende fuldstændig naturligt, at sidde stille og roligt og se andre hunde arbejde også. Hen over sommeren, havde jeg rigtig store forventninger til hende, og det var min plan, at tage hende med på jagt allerede på de første agerhønsejagter i slutningen af september. Her var uheldet dog ude, fordi hun startede sin første løbetid den 13. september, hvilket betød, at den jagterfaring jeg ville have givet hende først på sæsonen måtte opgives.
Umas løbetid sammenholdt med jeg havde 3 vinderklassehunde og Helles Scarlet, jeg også skulle træne, gjorde, at hun reelt lå stille indtil midten af oktober, hvorefter jeg startede hende langsomt op igen. Ca. 1. november besluttede jeg mig for at prøve at skyde den første fasan over hende, og også dette gik som en leg, uden nogen former for komplikationer. Hun flushede fasanen, jeg skød den mens hun sad stille og roligt, og da jeg bad hende om at apportere fuglen, blev den bragt uden problemer overhovedet. Ja hun tog den blot i munden som om hun havde prøvet det mange gange før.
Her medio november, vil jeg prøve at tage hende med på en lidt større jagt med flere mennesker og hunde, og mine forventninger til hende er, at også dette vil hun tage fuldstændig cool og blot udføre det arbejde jeg beder hende om.
Jeg har endnu ikke besluttet om jeg vil føre hende på markprøver allerede i denne sæson eller vente til næste, men fortsætter hun sin meget positive udvikling, vil det ikke være utænkeligt, at jeg melder hende til en prøve i december eller januar.

Du kan downloade hendes stamtavle er: Uma stamtavle