Fuglevig Andy

Andy er fra Fuglevig Kelly’s 2. kuld hvalpe og hans far er den gule hanhund DK.F.T.Ch. Staftly Statesman af Goosemoor. Andy er født den 05.09.05.
Jeg så allerede Staftly Statesman som unghund, hvor han imponerede mig, og da han samtidig havde de eftertragtede “Palgrave” linier liggende tæt bag sig, var han oplagt at parre med Kelly. Da der kom gule hvalpe i kuldet, besluttede jeg mig for, for første gang at skulle eje en gul Labrador.
Det var også planen, at Andy skulle trænes og være min tilbagekomst til deltagelse på Retrievermarkprøver. Andy viste sig tidligt at være i besiddelse af et stort talent, og samtidig udviklede han sig til at blive et utroligt pænt eksemplar af Labradorracen, hvor mange jægere senere har sagt, at han da må være af udstillingsafstamning, og ikke ren jagtafstamning. Hemmeligheden er nok, at han faktisk ligner sin morfar (Beechbrook Sydney af Fuglvig) rigtig meget. Det viste sig hurtigt, at Andy var i besiddelse af et meget lækkert tænd og sluk temperament, idet han var komplet rolig gående eller siddende ved siden af mig, og når han så blev sendt, skete der nærmest en eksplosion, hvor han arbejder med meget stor fart og stil, ligesom han ville arbejde i alt slags terræn.

Jeg trænede Andy ihærdigt, og da han blev 1 år gammel, fik jeg ham HD og forbens-fotograferet. Alt var helt perfekt, idet Andy havde A på hofterne og 0 på forbenene. På daværende tidspunkt var der kommet noget nyt frem på sundhedssiden for labradors, idet man havde fundet genet til den frygtede øjensygdom PRA. Man kunne derfor optigenteste sine avlshunde, for at se om de var i besiddelse af dette gen. Da jeg havde store planer med Andy, også i avlssammenhæng, optigentestede jeg ham også, og igen skulle uheldet være ude, for det viste sig, at Andy var såkaldt “bærer” af PRA genet. Det vil sige, at han aldrig selv vil udvikle sygdommen, men at han kan give “bærer-genet” videre til sine evt. hvalpe. Selv om man blot kunne vælge at parre Andy med en optigenfri tæve, så valgte jeg alligevel at udelukke Andy fra avlen, fordi jeg simpelthen ikke vil være med til at sprede genet ud i racen, uanset Andy andre fortræffeligheder.

En ting er at have en god jagt- og prøvehund, men det helt essentielle for mig er avlen, og da Andy ikke kunne bruges her, stoppede jeg simpelthen træningen af ham, og valgte samtidig ikke, at ville spilde tid med at gøre ham helt færdig til prøver. Andy er derfor blevet vores alle sammens jagthund, hvor både Helle, Andreas og jeg kan tage ham med på jagt og opsamlinger. Ingen tvivl om, at det er lidt uretfærdigt overfor Andy, for han har helt sikkert det der skal til, for at kunne gøre sig gældende på markprøver.
Ærlig talt gik der lidt panik i mig efter Andy’s optigentest, for når han var bærer af genet, betød det, at han har arvet genet fra enten hans far eller mor. Mine linier har altid været meget sunde, men jeg havde aldrig fået optigentestet Andy’s mor Kelly, og det betød, at jeg straks optigentestede hende også. Det viste sig heldighvis, at Kelly var optigenfri, hvorfor Andy’s gen altså kommer fra hans far. Dette betyder, at jeg roligt kunne avle videre på Kelly.