Nyheder Danmark 2015

Conor viser endelig sit kæmpe potentiale

Thorstrup Hovgård 30.11.15(fredag 04.12.15) Som jeg skrev nedenstående, har starten af markprøvesæsonen ikke været helt som forventet, men nu er det som om det hele er begyndt at gå op i en højere enhed. Efter Conors kvalifikation til vinderklassen torsdag den 26. november, skyndte jeg mig at eftertilmelde Conor til den aller sidste vinderklasse markprøve inden markprøvemesterskabet, nemlig prøven på Thostrup Hovgård i mandags den 30.11.15. Jeg var heldig, at der kom nogle afbud, og det betød, at Conor lige nøjagtigt fik den sidste plads på prøven, som 18. og sidste hund. Selvom Conor på Ormstrup den 26.11 havde vist han nærmede sig topformen, hvilket blev understreget lørdag den 28.11 på en lille jagt hos os selv, så var det ikke med aller største forventning jeg tog til Hobro i Nordjylland, for det var jo Conors debut i vinderklassen. Men Conor gik fremragende, og viste klart, at den markant stigende formkurve jeg havde konstateret ikke blot var en enlig svale. Efter 2 gode slip, endte Conor med at blive 2. vinder, hvilket var yderst tilfredsstillende i hans debut. Resultatet betød samtidig, at Conor kvalificerede sig til Markprøvemesterskabet (Danmarkmesterskabet) som afholdes her på Fyn i morgen og overmorgen (5. og 6. december). Med den form Conor har vist på det seneste har jeg visse forhåbninger om et godt resultat, selvom jeg udemærket ved, at det bliver utrolig svært, for Conor er kun 2 år gammel. Men alene det at være kvalificeret mellem de 26 bedste Springere i landet allerede i sin første jagt- og markprøvesæson er faktisk rigtig fornemt.
Min Cocker tæve, Star, var faktisk også kvalificeret til Mesteskabet blandt Cockerne, men en adgangsbegrænsning gjorde, at man stregede alle Cockere med “Bestået, så vi må vente til næste år.

Ikke helt som forventet

Klitgård 27.10.15(fredag 27.11.15) Inden markprøve-/jagtsæsonen startede havde jeg planer om at føre 3 hunde på markprøver, som det kan læses nedenstående, men jeg måtte hurtigt inde i sæsonen, erkende, at de mange godsjagter, som jeg hjælper til på samtidig, gjorde at jeg havde brug for en skrubhund, og derfor besluttede jeg, at Nick blev trukket tilbage fra markprøverne, for udelukkende, Omstrup 26.11.15at blive brugt til det grove arbejde på de store jagter. Nick er nu blevet 6 år, og han er bestemt ikke utilfreds med min beslutning, bare han kommer på jagt. Mine 2 andre (prøve)hunde – Springeren, Countryways Conor af Fuglevig (Conor) og Cockere Maesydderwen Seren of Tembokali (Star) havde jeg store forventninger til, men træerne gror, som bekendt ikke ind i Hverringe 16.11.15himmelen. Både Conor og Star har faktisk gået fantastisk på flere markprøver, men for begges vedkommende, har de haft svært ved at lave 2 slip samme dag hvor det kørte i olie, ligesom jeg føler, at heldet bestemt ikke har set min vej, og som alle der går på markprøver ved, skal man udover at have en superhund også have heldet med sig for at komme på skamlen. Markprøvesæsonen har dog hidtil ikke været helt uden resultater, idet jeg har opnået 3 markprøvepræmieringer. For Conor har denne sæson været hans debut og han har opnået henholdsvis et “bestået” på Klitgård (øverste billede) den 27.10.15 og en 3. vinder på Ormstrup Gods den 26.11.15 (billede i midten). Sidstnævnte placering har samtidig kvalificeret Conor til deltagelse i vinderklassen. Star opnåede et “bestået” på vinderklasse Cocker markprøve på Hverringe den 17.11.15 (nederste billede), og dette kvalificerede hende måske til årets markprøvemesterskab, hvilket vi først ved efter lodtrækningen den 1. december.
Markprøvesæsonen varer dog heldigvis endnu i 2 måneder, og både Conor og Star vil blive ført på yderligere markprøver i december og januar måneder, og nu begge i vinderklassen. Jeg krydser fingre for, at heldet begynder at gå min vej, for jeg er stadig ikke det mindste i tvivl om, at både Conor og Star har kvaliteterne til at kunne gå helt til tops.

Mine 3 hunde til kommende sæson

3 til 2015 sæson(Onsdag 05.08.15) Billedet viser mine 3 hunde som skal bringe mig igennem jagt- og markprøvesæsonen 2015/16. Til venstre ses min Cocker han Nick (Tiptopjack Nickel af Fuglevig) som netop her i juni måned er blevet 6 år, og han er derfor dybt rutineret og måske den bedste all-round hund jeg nogensinde har ejet – han er simpelthen, for mig, en ener med et jagtmæssigt ekstremt højt bundniveau, uanset jagtform og terræntype. Samtidig er han rent fysisk stadig i topform, og matcher stadig de yngre hunde fuldt ud . I midten ses min unge Springerhan, Countryways Conor af Fuglevig, som jeg har store forventninger til i fremtiden. Conor er også her i juni måned blevet 2 år, og kommende sæson bliver hans første fulde jagt- og prøvesæson nogensinde. Conor smagte jagtens sødme lidt i sidste sæson, men i denne sæson bliver der skruet op for fuldt blus, og jeg glæder mig rigtig meget, da han mange gange har vist sit store talent under træningen, men han mangler klart noget rutine. Til højre ses min Cockertæve, Maesydderwen Seren of Tembokali – kaldet Star. Star, som er 3 år, købte jeg i England som færdigtrænet her i marts måned 2015. Star har fra England rutine både som prøve- og jagthund, men det bliver min første sæson med hende, og jeg glæder mig rigtig meget, for hun viser virkelig topegenskaber under træningen. Hidtil har træningen af alle 3 foregået stille og roligt ca. 1-2 gange om ugen, men nu vil der blive skruet voldsomt op for intensiteten, så de forhåbentlig vil være i topform 1. oktober. “Hold kæft hvor jeg glæder mig”.

5 generationers tævelinie

DSC00621.JPG

Lycik Amy af Fuglevig

DSC00657.JPG

Fuglevig Ocean

Brush

Fuglevig Brush

IMG_2349.JPG

Fuglevig Keen

 

 

 

 

 

Scarlet

Fuglevig Scarlet

(mandag 03.08.15) Som skrevet mange steder her på hjemmesiden, har vi bygget en tævelinie op med Springer Spaniels, startende i 1997. Fuglevig Scarlet, som er fra vort sidste kuld hvalpe her i sommeren 2015, er 5. generation af tævelinien, som vi selvfølgelig er begejstrede for. Ovenstående viser vi billeder af alle 5 generationer tæver. Øverst til venstre er vor stamtæve Lycik Amy af Fuglevig. Nr. 2 i rækken er Amys datter, Fuglevig Ocean. Dernæst kommer Fuglevig Brush, som selvfølgelig er datter af Ocean. Længst til venstre i 2. række vises Brush’s datter, Fuglevig Keen, som er mor til  Fuglevig Scarlet, som er vist på sidste billede og som så er tipoldebarn til Amy som startede det hele for 18 år siden – som tiden dog går!!!

Tiptopjack Harmony af Fuglevig er med hvalpe

3,5 uger før fødsel(lørdag 27.06.15) Her ca. 3,5 uge før, at vor Cocker tæve, Winnie, skal føde, tør vi godt love, at hun er med hvalpe. Det er endnu for tidligt at spå om hvor mange hun evt. vil få, men sammenligner jeg billeder taget på nogenlunde samme tid, de 2 andre gange hun har haft hvalpe, kunne noget tyde på, at hun nok nærmer sig antallet af hvalpe fra hendes første kuld, hvor hun fødte 7 hvalpe. Sidste år, var vi så uheldige, at Winnie kun fødte 3 hvalpe, men i år har vi ekstra garderet os, ved at lade hende herpes vaccinere. Vi forventer Winnie skal føde omkring 19.-20. juli, og interesserede vil selvfølgelig kunne følge med her på hjemmesiden.

Fuglevig Wendy er i dag blevet aflivet

4:2012-1(tirsdag den 16.06.15) Vor Springer tæve, og faste indehund, Fuglevig Wendy er her til formiddag blevet aflivet hos vor dyrlæge, 11 år gammel. Wendy er født her på Kennel Fuglevig og er fra samme kuld som Fuglevig Vodka, og netop Wendy og Vodka har altid fulgtes sammen i tykt og tyndt, og har således også været vore faste indehunde de sidste 3 år. For ca. 1,5 måneder siden, begyndte Wendy at hoste meget, og vi fik konstateret, at hun havde hjertehoste, hvilket skyldes dårligt hjerte. Wendy fik i første omgang piller til at afhjælpe hende, men vi kunne blot konstatere, at hendes situation blev forværret, og her den sidste uge, har hun haft meget besvær med at trække vejret ligesom hun ikke ønskede at motionere mere. Der var derfor ingen anden udvej end med tunge skridt, at tage til dyrlægen og få gjort ende på hendes lidelser. Wendy har først og fremmest været Helle’s hund og Helle har haft stor glæde af hende både som familie-, prøve- og jagthund. Vi vil komme til at savne Wendy rigtig meget, og frygter lidt for Vodka’s reaktion, da de 2 altid har været uadskillelige, men Vodka er stadig frisk selvom han på sine gamle dage er blevet døv. Æret være Wendy’s minde!!!

Keens hvalpe er nu solgt

Hvalpe 2015 - alternativ(mandag 01.06.15) Som det kan læses nedenstående, havde vi, meget uventet, 1 hanhvalp til salg efter flere af vore reservationer var sprunget fra. Der gik heldigvis kun ca. 1 døgn efter vi havde meddelt dette på denne hjemmeside, til den sidste hanhvalp var solgt. Derfor har vi den glæde at kunne meddele, at alle hvalpene er solgt til gode jægerhjem fordelt med 3 til Fyn og 3 til Jylland.

Keens hvalpe 1 uge gamle – 1 hanhvalp til salg

Hvalpe 2015 - 1 uge(lørdag 30.05.15) Nu er Keens hvalpe 1 uge gamle og de nærmest strutter af velvære. Vi mistede desværre 1 tævehvalp efter 1 døgn, men det er hvad der kan ske, og de resterende 6 hvalpe (3 tæver og 3 hanner) har det alle super. Vi vil selv beholde en tævehvalp fra kuldet, som så bliver 5. generation af vor egen tævelinie. Som jeg også har fortalt flere interesserede, som har henvendt sig her i april og maj, troede vi, at alle hvalpe var afsat på forhånd, idet vi havde forudbestillinger på 7 tæve- og 4 hanhvalpe. Mine henvendelser til folk på reservationslisten i den forløbne uge, har dog meget skuffende vist, at flere springer fra, på trods af klare aftaler om, lige at give besked, såfremt man af en eller anden årsag ikke ønsker at fastholde sin reservation. Det betyder, at vi har en hanhvalp til salg, og evt. interesserede er velkomne til at kontakte os pr. mail: fuglevig@mail.dk eller tlf. 23206812.

Keen har født

Hvalpe 2015(lørdag 23.05.15) Lidt forsinket har vor Springer tæve Fuglevig Keen, i går fredag og i nat født ialt 7 hvalpe fordelt med 3 hanner og 4 tæver. Der er 2 brun/hvide hanner mens resten af hvalpene er sort/hvide. Alle hvalpe er store og utrolig ens i størrelse, og selv om det er Keens første kuld hvalpe, er hun utrolig god til at passe dem ligesom alle hendes naturlige instinkter var i top under selve fødslen, hvor hun klarede alt selv. Dog må man sige, at hun kan gøre sine ejere nervøse, for nøjagtig som med hendes mor, går der lang tid mellem hun føder hver hvalp – helt op til 4 timer. Så det tog 1 døgn for at føde de 7 hvalpe, men Keen var fuldstændig rolig og afslappet under hele seancen. Jeg vil nu kontakte dem som har reserveret hvalpe, men umiddelbart er alle hvalpe afsatte. Hvis nogle af reservationer springer fra, og der derved bliver hvalpe i overskud, vil vi meddele dette i løbet af et par dage.

Winnie er parret første gang

hvalpe 5 uger(mandag 18.05.15) Som skrevet nedenstående opdagede vi, at Winnie var gået i løbetid for 8 dage siden, men det viste sig, at hun havde snydt os med nogle dage, hvilket jeg opdagede i går aftes, da Winnie lige pludselig begyndt at stille sig an overfor Nick. Det betød, at Winnie allerede i dag er parret første gang med Nick, og vi vil gentage parringen de næste dage også, for at være sikre på at det også giver resultat. Dette betyder, at vi kan forvente fødsel omkring 19- 20. juli. Nick og Winnie har tidligere haft 2 kuld hvalpe sammen med stor succes (se billede), og vi glæder os meget til dette kuld, hvorfra vi selv vil beholde en tæve. Vi har samtidig mange skrevet op til hvalp, så vi forventer i første omgang, at hele kuldet er afsat på forhånd. Skulle der ske ekstraordinært mange afbud eller en meget skæv kønsfordeling i kuldet, vil vi selvfølgelig meddele det her på siderne ligesom vi bringer nyt, når fødslen nærmer sig.

Winnie er startet løbetid

4:2012-3(søndag 10.05.15) Vi har snart ventet et stykke tid, men nu skulle det være rigtigt, vor Cocker tæve Tiptopjack Harmony af Fuglevig (Winnie) har i dag startet løbetid. Winnie vil blive parret med vor Cocker han, Nick (Tiptopjack Nickel af Fuglevig) om ca. 10-12 dage. Om alt går vel betyder det, at vi kan forvente hvalpe i uge 30, som så igen vil være salgsklare uge 38. Winnie og Nick har tidligere haft 2 kuld hvalpe sammen med super resultater, og det er derfor klart, at vi også selv vil beholde en tævehvalp fra dette kuld. Umiddelbart er alle hvalpe i kuldet på forhånd reserverede, men skulle der opstå ekstraordinært mange afbud eller der i kuldet bliver en meget skæv kønsfordeling, vil der opstå muligheder for at købe en hvalp fra kuldet. Hvis dette sker vil vi selvfølgelig meddele det her på siden ligesom vi vil fortælle nyt om parringer, når der sker yderligere.

Star bliver ikke parret i denne omgang

Siddende B(fredag 24.04.15) Samtidig med vi havde Keen til dyrlæge for at blive scannet, havde jeg også vor nye Cocker tæve, Star med. Som jeg tidligere skrev, var Star begyndt løbetid for ca. 12 dage siden, og i første omgang var det planen hun skulle parres med Nick. Jeg kunne dog se på hendes udfløj, at løbetiden var noget mærkelig, og derfor fik jeg taget en blodprøve på hende. Denne viste, at hendes ægløsning var overstået for flere dage siden, og vi altså havde misset muligheden. Mærkeligt idet Star hver dag er blevet luftet med mine hanhunde uden tegn på der skulle være noget under opsejling. Den mærkelige løbetid skyldes helt sikkert, at Star har oplevet så meget nyt indenfor den sidste måned, hvor hun jo er blevet flyttet her til Danmark. Så selv om Star har været velfungerende her på Kennel Fuglevig fra dag 1, har det altså givet hormonelle forstyrelser. Star vil derfor først bliver parret i sin næste løbetid, hvilket formodentlig bliver november/december.

Keen er med hvalpe

03.04.15 a(fredag 24.04.15) Vor Springer tæve, Fuglevig Keen, blev, som tidligere oplyst, parret den 19. og 20. marts med Countryways Beau af Nykilde og selv om vi var overbeviste om, at hun var med hvalpe, nærede tvivlen os, fordi hun desværre gik tom sidste år. Derfor har vi i dag fået scannet Keen, og der er ingen tvivl mere, hun er med hvalpe. Scanningen viste med garanti mindst 4 hvalpe, men der er uden tvivl flere, da man på scanningen kun kan se de hvalpe som ligger forrest, hvorfor dem som ligger bag ved ikke er synlige på scanningen. Keen, som er 4. generation af vor tævelinie er vores lille øjesten, og vi glæder os rigtig meget til at få hvalpe med forventet fødsel omkring 20. maj. Vi vil selvfølgelig selv beholde en tæve fra kuldet. Vi vil opdatere yderligere når der sker nyt.

Star er gået i løbetid

Træningsmarkprøve Sanderumgård(mandag 13.04.15) Som oplyst nedenstående, var Star i går på sine første egentlige test her i Danmark, nemlig på træningsmarkprøven på Sanderumgård. På trods af, at jeg kun har haft hende i 2 uger, var jeg yderst tilfreds med hendes præstation og selv om hun gik i kæden i 3 timer, inden det blev hendes tur, var hun cool og understregede hendes fremragende tænd og sluk temperament. I hendes første slip holdt hun super kontakt og gik vel 80-90% af hvad jeg så hende gøre i England. I hendes andet slip, kom vi ind i fært og fugle, og så skal jeg love for, at gaspedalen blev trådt i bund og hun gik forrygende hvor hun simpelthen var en oplevelse at se på og gå bag. At træerne endnu ikke vokser ind i himlen, blev bevist da hun lavede et lille hop, da hun flushede en fasankok under en kvasdynge, men bortset fra dette lille minus, fik hun vist sit uomtvistelige talent. I en pause mellem Stars første og andet slip, opdagede vi, at hun var gået i løbetid, hvilket måtte være sket midt under hendes første slip, for der var intet at se om morgenen inden vi kørte hjemmefra, og heldigvis var der ingen andre hunde, som opdagede det eller blev generet af det. Planen er nu, at Star vil blive parret med min superhan Tiptopjack Nickel af Fuglevig (Nick) om forventet ca. 10-12 dage.

Træningsmarkprøve Sanderumgaard

marts 2015Hoved hjemmeside

 

 

 

 

 

 


(fredag 10.04.15)
Jeg havde ellers glædet mig meget til at føre min unge Springer han, Countryways Conor af Fuglevig (billed til venstre) på træningsmarkprøven nu på søndag på Sanderumgaard her på Fyn. Det havde været en super erfaring for ham, før de “rigtige” markprøver til efteråret. Desværre blev Conor halt på højre forben for en uge siden efter leg, hvor han rendte ind i en træstub, og selv om han umiddelbart ser fin ud igen, så viste en træning af ham i dag på Eliselund, at han efter ca. 15 minutters træning, begynder at trække på benet igen. Jeg har derfor besluttet at melde afbud til på søndag, så Conor kan komme sig helt over sin skade.
Jeg har i stedet valgt at eftertilmelde min nye Cockertæve Maesydderwen Seren of Tembokali (Star – billede til højre). Star mangler jo ikke erfaring med markprøver, da hun er ført adskillige gange i England, men jeg kan personligt bruge træningsmarkprøven til at lære at kende Star bedre og også se hvordan hun reagere, når hun skal gå på sidelinien i måske 2 timer før det bliver hendes tur.

FTW Maesydderwen Seren of Tembokali (Star)

Star liggende(søndag 29.03.15) Jeg har i mere end 1 år været på udkig efter en færdigtrænet Cocker tæve i England, og med gode engelske venners hjælp har jeg nu fundet hende, og i går eftermiddags kom jeg hjem med FTW Maesydderwen Seren of Tembokali – kaldet Star, efter en super kort tur til England. Efter adskillige telefonsamtaler og mails, kørte jeg torsdag til England, hvor jeg fredag så hende første gang og fik hende demonstreret af hendes hidtidige ejer, Greg Beeton. Jeg var ikke et sekund i tvivl, Star var præcist det jeg havde været på udkig efter. Star er først blevet 3 år gammel den 7. januar 2015, men alligevel har hun opnået meget på Engelske markprøver. På novice prøver (åben klasse) i England har hun 1 x 1. vinder, 1 x 2. vinder og 1 x bestået. I vinder klassen er Star blevet ført her i 2014  og har opnået 3 x 2. vinder og 3 x bestået. Som det kan ses af hendes præmieringer og stamtavle er Star en virkelig toptæve, som jeg først og fremmest har købt hjem i avlsøjemed, men jeg vil selvfølgelig også føre hende på markprøver til efteråret, da hun jo kun lige er blevet 3 år. Under FT Cocker Spaniels, har jeg oprettet hendes egen side, hvor du kan læse mere om hende. Stars stamtavle kan downloades her: Maesyddeerwen Seren stamtavle

Keen er i dag blevet parret første gang

Countryways Beau af Nykilde(torsdag den 19.03.15) Keen er i dag blevet parret første gang. Det blev ikke med Countryways Conor af Fuglevig, som vi havde planlagt, idet vore bange anelser holdt stik, fordi Conor simpelthen ikke var moden nok til at parre endnu. Med sine kun 21 måneder er der intet unormalt i dette, men vi havde håbet. I stedet er Keen blevet parret med vor planlagte back-up, nemlig en halvbror til Conor, Countryways Beau af Nykilde (se billede). Beau er 1 år ældre end Conor og de har samme far, ligesom deres mødre er beslægtede, så de hvalpe der forhåbentlig kommer i sidste ende, bærer næsten samme stamtavle. Beau er også, som det kan ses på billedet sort/hvid og er typemæssigt meget ens med Keen. Du kan endvidere læse mere under “hvalpe/til salg”.

Endelig – Keen er blevet løbsk

Jan 2014 a(torsdag 05.03.15) Som det har kunnet læses i disse spalter, har vi længe gået og ventet på, at vor Springertæve Fuglevig Keen skulle gå i løbetid, og nu er det sket. Første blødning er konstateret i dag. Vi forventer derfor, at Keen skal parres om ca. 10-12 dage, hvilket vil sige ca. 15.-17. marts. Vi vil selvfølgelig bringe nyt, så snart hun er parret, og hvis alt går vel, kan vi så forvente hvalpe ca. ultimo uge 20 (15.-16. maj) Se endvidere under “Hvalpe/til salg”.

Mens vi stadig venter

24.09.14:c(mandag 02.03.15) Vi har ventet længe – meget længe på, at vor Springer tæve Fuglevig Keen skulle gå i løbetid. I første omgang troede vi hun ville komme i december måned, men da vi i dag er kommet ind i marts måned, uden hun endnu er kommet, må vi blot konstatere, at Keen åbenbart kun bliver løbsk 1 gang om året, når hun bliver brugt hårdt i jagtsæsonen. Denne adfærd er absolut ikke unormal, idet vi har haft flere andre tæver med denne cyklus, og ude i den fri natur, bliver vildhundetæverne jo også kun løbske 1 gang årligt. Rent jagtmæssigt er det absolut en fordel, at vi ikke får jagtsæsonen ødelagt af en løbetid, men det har dog været lidt frustrerende, når vi går og venter på det. Vi har jo selv planlagt, at ville beholde en tævehvalp efter hende, og vi har også mange skrevet op til hvalp efter hende, men vi alle bliver altså nød til at væbne os med tålmodighed. Keen havde sin sidste løbetid i slutningen marts 2014, så alle forventninger er nu, at hun vil blive løbsk her i marts måned, hvor hun, helt som planlagt vil blive parret med vor unge og meget lovende hanhund, Countryways Conor af Fuglevig. Vi vil selvfølgelig meddele her på siden, så snart der sker noget nyt. Se i øvrigt også under “Hvalpe/til salg”.

Super jagt på Eliselund

Eliselund 24.01.15 B(lørdag 24.01.15) I dag tog Helle og jeg sammen med en ven af huset, Jens Olsen, på en lille jagt på Eliselund, hvor vi gik i 2 timer og skød over vore Spaniels. Den nyfaldne sne gjorde oplevelsen ekstra stor, og vi skød 6 kokke, og havde chancer til flere. Mest glad var jeg over min unge Springerhan Countryways Conor af Fuglevig, idet jeg havde fornøjelsen, at skyde en kok over ham, hvilket var første gang det skete i hans kun 18 måneder lange liv. Conor kunne ikke markere fuglen, men at al min træning efterhånden bærer frugt, blev tydelig, da jeg kunne dirigere Conor til fuglens nedfaldssted. Selvom den var skudt rimelig langt ude og jeg en overgang troede den ville løbe, så bragte Conor fuglen hjem til Eliselund 24.01.15 Amig i nydelig stil efter flere terrænskift, og derved leverede han sit første stykke varme vildt. Jeg vil garantere for, at dette kun var begyndelsen for en gylden fremtid for Conor, og jeg glæder mig allerede til fortsættelsen. Nick var selvfølgelig også med, og han leverede de 2 andre kokke jeg skød. Med de 6 kokke i dag, har vi i år, skudt 78 fasaner på vor jagt på Eliselund – bortset fra en enkelt fællesjagt er alle fuglene skudt som roughshooting over vore Spaniels, hvor vi max. har været mellem 2-6 personer med hunde. “Livet er herlig”.

Vi har solgt Fuglevig Punch

13.03.14(onsdag 21.01.15) Beslutningen var svær, men fornuften overvandt følelserne, så vi valgte i søndags at sælge vor unge Springer han, Fuglevig Punch. Salget skete absolut ikke p.g.a. Punchs manglende talent, men udelukkende fordi, at vi ikke selv kan bruge ham i avlen, da han er helbror til vor avlstæve, Fuglevig Keen. Samtidig har vi en anden ung han, på samme alder som Punch, som vi har store forventninger til, nemlig Countryways Conor af Fuglevig, så valget var følelsesmæssigt svær, men fornuftsmæssig enkel. Valget blev fremskyndet af, at jeg fik en henvendelse lørdag, fra en god familie i Nordsjælland, som søgte en unghundehan, da deres nuværende Springer var blevet 10 år gammel. Deres gamle han, var en søn efter vor tidligere superhan, Robinsmoor Lane af Fuglevig, og da Punch netop er linieavlet på Lane, var familien meget interesseret i Punch. Punch vil fremover blive indehund, som en del af en familie, samtidig med han vil blive brugt til det han er skabt til – nemlig jagt.

Engelsk Cocker Championship 2015

Midge, Ian, Nigel Wendy(søndag 11.01.15) I morgen tidlig (meget tidlig) kører jeg og en kammerat først til Calais i Frankrig, hvor vi tager færger over til Dover i England. Herefter forsætter vi op til Evesham (lige syd for Birmingham), hvor vi onsdag og torsdag skal overvære årets topbegivenhed indenfor Cocker Spaniel på verdensplan, nemlig det Engelske Cocker Championship 2015. For mit vedkommende bliver det 6. år i træk jeg skal overvære begvenheden og jeg har igen i år skaffet mig et pressearmbind, så jeg kan gå i forreste række begge dage for at overvære hundenes arbejde på nærmeste hold. Jeg vil selvfølgelig også fotografere fra begivenheden, og der vil som altid komme en artikel fra Championshippet i F.T. Spaniel & Jæger 2/2015. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig meget. Jeg er så priviligeret, at Helle bliver herhjemme og passer “farm” og hunde indtil vi er hjemme igen lørdag morgen tidligt, hvis alt går efter planen. Billedet er sidste års vinder, FTCh Brook Furlong of Tiptopjack, som bæres af hendes ejer, Nigel Partiss, som igen er omgivet af føreren Ian Openshaw og hans kone Wendy Openshaw.

Vi venter stadig

Okt. 2013jpg(fredag 09.01.15) Som fortalt under siden “Hvalpe/til salg”, så havde vi forventet, at vor Springertæve, Fuglevig Keen (se billede), var gået i løbetid i december måned, men hun er endnu ikke gået i gang, selvom det p.t. ser ud som om hun er rimelig tæt på. Der er dog ikke noget mystisk i hendes udsatte løbetid, for rigtig mange tæver udsætter deres løbetid, når de bliver brugt hårdt i jagtsæsonen. Keen er blevet brugt rigtig hårdt, idet Helle aldrig går på jagt uden Keen er ved hendes side. Vi, og de mange som har bestilt hvalp efter hende, må derfor væbne os med tålmodighed, men det står fuldstændig klart, at Keen vil blive parret med vor unge, og meget lovende engelske import, Countryways Conor af Fuglevig.