Fuglevig Brush

Den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg har en anden hund, som også hedder Fuglevig Brush, men det er en Spaniel.
Labradoren, Fuglevig Brush, blev født den 05.11.94, og er fra min stamtæve, Ernevale Neath af Fuglevig’s første kuld hvalpe. Faderen til dette kuld var en anden af mine egne hanner, nemlig Glenbriar Sean.
Som man vil kunne læse under en af mine hanners side, Beechbrook Sydney af Fuglevig, så havde han stambog nr. 1 i DJR, og Brush havde faktisk stambogsnr. 2, idet hendes stambogsnummer var 20-0002-96.
Brush er ud af et succesrigt kuld hvalpe, idet 2 af hendes kuldsøskende, blev solgt, og blev samtidig en slags stammødre på 2 succesrige Labradorkennelser, nemlig Rosefield og Top Gun. Disse 2 tæve, Fuglevig Birdie og Fuglevig Blaze opnåede samtidig mange vinderplacringer på henholdsvis tests og markprøver, ligesom de begge avlede adskillige tophunde videre for deres respektive ejere.
Det pudsige var, at mens Birdie og Blaze var kendt for at være nogle virkelig “varme tæver”, så var Brush lige det modsatte. Hun var nemlig fuldstændig cool og rolig. Grunden hertil var nok, at Birdie og Blaze lignede deres mor mest, mens Brush nok lignede sin far mest.
Jeg har altid haft et lidt “on og off” forhold til Brush, og da jeg selv favoriserer de lidt varmere hunde, havde jeg i starten, det lidt svært med Brush’s “coolnes”, og det betød faktisk, at jeg solgte hende som helt ung. Jeg valgte dog senere at købe hende tilbage, da hendes nye ejer heller ikke kunne forlige sig med hendes, på daværende tidspunkt manglende power. Jeg trænede Brush, og hun blev da også ført på en åben klasse test, hvor hun fik en 1. præmie, men jeg havde stadig svært ved at acceptere hendes manglende vildskab. Det viste sig dog, at Brush’es manglende power udelukkende forekom, når hun skulle apportere dummier eller trænes, for det gad hun simpelthen ikke, og hvis hun f.eks. skulle apportere koldt vildt fra fryseren, ja så nægtede hun simpelthen.
Sådan mere for sjovt, prøvede jeg at tage hende med på jagt sammen med nogle af mine andre Labradors, for hun var jo så stille og rolig, og kunne jo ingen skade gøre. Her på denne jagt, fik jeg nærmest et chok, for nu eksploderede Brush nærmest på varmt vildt, og hun arbejdede med en iver og ihærdighed, som jeg slet ikke troede, at hun indeholdt, og det viste sig faktisk, at hun var en fremragende vildtfinder og en førsteklasses jagthund med rigtig mange af de samme egenskaber som hendes far. Nu troede jeg så, at jeg kunne træne hende færdig til markprøver, men her kunne jeg godt tro om, for Brush gad stadig ikke det med dummier, hvorfor det nærmest var umuligt, at træne hende færdig til markprøver. Brush forblev derfor min jagthund, hvor hun var med på rigtig mange opsamlinger. Nøjagtig som sin far, var hun komplet rolig på post og når hun så blev sendt var hun i stand til at finde vildt, som få andre, men prøvehund blev hun aldrig.

Jeg brugte selvfølgelig også Brush i avlen, og hendes første kuld hvalpe, var med hanhunden Detemero Jack, og her beholdte jeg hanhunden Fuglevig Dandy, som du kan læse mere om på hans side. Brush havde ligeledes 3 kuld hvalpe med min egen hanhund, Beechbrook Sydney, og fra denne kombination kom der mange rigtig gode hunde. Kombinationen gav bl.a. en Jyllandsmester på DJ’s udvidede apporteringsprøve, ligesom en anden opnåede at blive 1. vinder på vinderklasse test, og der var adskillige andre som blev højt præmieret på både tests og markprøver.
Det pudsige var, at Brush selv, var denne rolige type, som var svær at ophidse, men hendes hvalpe var der rigtig meget gang i, og jeg har haft mange af dem til træning, og alle, uden undtagelse, var utroligt hårdtgående og varme hunde, der faktisk krævede noget erfaring for at kunne styre.

Brush blev aflivet, da hun var 13 år gammel, idet hun havde fået en ondartet kræftknude, der ikke rigtig var noget at gøre ved.