Pearl er 6. generation af vor egen tævelinie, som startede helt tilbage i 1997 – (25 år siden) med Lycik Amy af Fuglevig. Den opmærksomme læser, vil opdage, at Pearl faktisk er brun/hvid modsat vore øvrige Springere som alle er sort/hvide. Der skal ikke herske tvivl om vi selv er fan af sort/hvid, men, som bekendt, har en god hund ingen farve, og valgmulighederne med Pearls kuld var såre enkle, fordi hun var den eneste tæve i kuldet, og det var os magtpåliggende, at beholde en tæve fra netop dette kuld, så derfor bliver Pearl den første brun/hvide Springer vi har haft lige siden Spinner, som vi måtte sige farvel til her i foråret 2022, da han var blevet næsten 14 år.
Pearl er født den 10. juni 2022 og er efter vor 2 egne superhunde, den fra Wales importerede hanhund Whiznic Samboo af Fuglevig og FTW Fuglevig Uma.
Det er klart, at med en så lang historie bag sig, hvor vi har kunnet styre og bestemme avlen i 6 generationer i 25 år, har vi de aller største forventninger til Pearl. Forventninger dækker selvfølgelig hende selv som jagt-, markrøvehund og også som avlstæve – og det ville jo også være helt skørt, hvis vi ikke selv havde så store forventninger til hende.
Vi vil selvfølgelig skrive meget mere om hende, efterhånden som hun vokser til, og hendes træning kan begynde. Indtil da kan man se hendes super stamtavle her: Pearl stamtavle