Nyheder Danmark 2020

Puppy (Fuglevig Wilma) er startet løbetid

(Onsdag 20.05.20) Vores Cockertæve Fuglevig Wilma (Puppy – billede til venstre) er startet løbetid i går, og det betyder, at hun, formodentlig i midten/slutningen af næste uge, vil blive parret med vor engelsk importerede hanhund, Katemane Glas Eric of Moelfamau (billede til højre). Dette bliver Puppy’s 2. kuld, idet hun sidste år havde et kuld hvalpe, hvorfra vi selv beholdte Fuglevig Gwen (se hendes side). Sidste gang fødte Puppy 5 hvalpe, og det er også nogenlunde hvad vi forventer denne gang (om alt går vel). Holder hun sig til samme antal som sidst, er alle hvalpe forudbestilt, og vi tager ikke mod flere reservation, før vi ser det endelige resultat. Bliver der hvalpe i overskud, vil vi meddele det her på siden.

En skrækkelig uge

(mandag 11.05.20) Den forløbne uge (uge 19) er en af de værste, rent hundemæssigt, uger jeg nogensinde har oplevet i mine nu mere end 40 år med hundene. Som annonceret nedenstående, var Uma blevet parret med Sam mandag, tirsdag og onsdag den 2.-3.-4. marts. 3 perfekte parringer, som jeg på daværende tidspunkt var yderst tilfredse med, især fordi det var første gang både for Uma og Sam. Vi glædede os rigtig meget til dette kuld, som så ville være 6. generation af egen tævelinie. Det eneste der foruroligede mig på dette tidspunkt, var at Uma allerede stillede sig an for Sam på 8. dagen af hendes løbetids start, hvor omkring 12. dagen er helt normalt. Når en tæve stiller sig an overfor en hanhund, må man formode, at hun samtidig har ægløsning, sådan at parringen også giver frugt i sidste ende. Dengang tænkte jeg, at jeg nok havde overset starten af Uma’s løbetid, så derfor blev hun parret (kan vi se nu) på 9.-10.-11. dagen af hendes løbetid. Efterhånden som Uma’s graviditet skred frem, blev jeg noget usikker, for der var ikke meget at se på hende, og hun så faktisk slet ikke gravid ud. På den baggrund valgte jeg at ultralydsscanne hende hos min dyrlæge den 1. april. Scanningen bekræftede desværre mine bange anelser, fordi scanningen viste, at der kun var 1 hvalp i hende. Resultatet bekræftede igen, at Uma var blevet parret for tidligt, hvor hendes 3. parring den 4. marts nok har betydet, at enkelte sædceller havde overlevet i hende, til at befrugte et æg, hvilket formodentlig er sket på dagen efter, nemlig på 12. dagen af hendes løbetid. For en sikkerheds skyld, scannede vi hende igen den 7. april, fordi man somme tider kan komme ud for, at 1 hvalp ligger og dækker for en anden. Scanningen den 7. april bekræftede første scanning – kun 1 hvalp. Det med kun 1 hvalp kan være noget rigtig skidt, fordi den i sidste ende kan blive så stor, at tæven ikke kan føde den, og samtidig vil 1 hvalp ikke lægge pres på ve-fremkaldelse hos tæven, som et normalt kuld på 6-7 hvalpe. Den sidste måned af Uma’s graviditet var jeg derfor meget påpasselig med ikke at give hende for meget foder, netop for hvalpen i hende, ikke skulle blive for stor. Da vi nærmerede os fødselstidspunktet (sat til ca. 1. maj) synes jeg Uma blev noget større en forventet, og jeg tænkte derfor, at der måske har ligget et par hvalpe og dækket for hinanden da vi scannede hende. Mit gæt ved at se på hende, var, at der var 2-3 hvalpe i hende. Da jeg ca. 10 dage før forventet fødsel, fik Uma herpesvaccineret, var dyrlægen enige med mig i, at hun så større ud end kun 1 hvalp. Her på Kennel Fuglevig har vi meget tit været ude for, at vore førstegangsfødende tæver, føder allerede på 59. dagen, hvor 63 dage er normalt. For Uma’s vedkommende var 59. dagen torsdag den 30. april, men her skete intet, og da vi stod foran en weekend med forventet fødsel, valgte jeg fredag den 1. maj, at få hende røntgenfotograferet, for at være sikker på, hvor mange hvalpe vi kunne forvente. Røntgenbillederne bekræftede desværre, at der kun var en hvalp i hende, og at den så ud til at være rimelig stor, på trods af jeg havde været meget forsigtig med fodringen. Min dyrlæge var også usikker på om hun kunne føde den, og om denne ene hvalp ville lægge nok pres på, til at hun ville få veer. Der var kun en ting at gøre – vente og se hvad der skete, men min dyrlæge beroligede mig ved, at det var netop dem, som havde vagt i weekenden, hvis der skulle ske noget. Mandag den 4. maj var der intet sket, og heldigvis var Uma fuldstændig rolig. Min dyrlæge og jeg aftalte at tale sammen onsdag den 6. maj, hvis andet ikke var sket. Uma var stadig fuldstændig rolig og gjorde ingen tegn til at gå i fødsel. Onsdag den 6. maj tog jeg til dyrlægen igen, og vi ultralydsscannede hende endnu engang. Igen blev vi bekræftet i, alt så ok ud, og det var tydeligt at se den lille hvalps hjerteslag, som så helt normal ud. Dyrlægen fortalte mig, at var hjerteslagene meget hurtige, betød det en infektion, som så evt. kunne koste hvalpen livet. Næste dag, torsdag den 7. maj, opdagede jeg, at der flød en tyk, gullig men gennemsigtig væske ud af skeden på Uma. Dette foruroligede mig en del, da jeg ikke havde været ude for dette før. Jeg kontaktede igen dyrlægen, og iflg. aftale tog jeg igen derud om eftermiddagen. Væsken var der stadig og den lugtede ikke, men vi besluttede igen at ultralydsscanne hende. Ultralydsscanningen viste desværre ekstremt hurtige hjerteslag fra hvalpen, og der var derfor kun en ting at gøre, og det var at få hvalpen ud af hende hurtigst muligt, da der var gået infektion i fosteret. Kejsersnit blev foretaget øjeblikkeligt efter, og infektionen blev bekræftet, da hvalpen var indhyldet i helt gul væske, og dyrlægen fortalte, at havde vi været bare 1 time senere på den var hvalpen død. Umiddelbart virkede hvalpen meget frisk og så faktisk rigtig godt ud. Dyrlægen turde ikke sige, om hvalpen kunne have taget skade indvendig p.g.a. infektionen. Jeg tog herefter hjem med Uma og hvalpen alt så tilsyneladende ok ud. Hele aftenen holdt vi selvfølgelig skarpt øje med Uma og hendes enlige hvalp (se billedet), men alt så godt ud. Helle og jeg blev enige om en turnusordning for natten, der betød vi så til Uma og hvalpen hver 2. time. Jeg tilså mor og hvalp  2 gange i løbet af natten, og alt så fint ud. Kl. 5.30 vækkede Helle mig, og fortalte, at hun havde fundet hvalpen liggende død i fødekassen, da hun var oppe for at tilse parret. Rigtig ærgerligt, for både dyrlægen og os havde virkelig kæmpet for, at denne ene hvalp skulle overleve, men infektionen havde nok taget livet af den alligevel. Uma virkede ok, selvom hun ledte noget i fødekassen efter hvalpen. Nu fredag aften var vi inviteret ud og spise, og da Uma var ok, tog vi afsted. Vi ved ikke om det var en indvendig alarmklokke, men Helle og jeg blev enige om at tage hjem allerede kl. 20.30. Da vi kom hjem blev vi modtaget af en glad Uma, men vi opdagede der var blod på gulvet, og da vi løftede hende op, kunne vi se tarmene hang ud af hende. Syningen fra hendes kejsersnit var sprunget op. Der blev straks ringet til dyrlægevagten, og det var dyrlægerne i Ringe på Midtfyn der havde vagten. De bad os om at komme straks, og herefter blev Uma hurtigt båret ud i bilen og afsted gik det til Ringe. Her blev Uma lappet sammen igen. Dyrlægerne her fortalte, at det ikke var Uma som havde bidt tråden over, men at den indvendige syning simpelthen var sprunget. Det var en meget træt Uma og ejere der kom hjem igen kl. 0.30. To fuldstændigt vanvittige begivenhedsrige døgn, som jeg i hvert fald aldrig har prøvet før. Mest imponerende har det været at se hvor enormt cool Uma har taget det hele. Hendes fantastiske temperament har igen vist sig fra bedste side. I skrivende stund er der faldet lidt mere ro på, og vi har tænkt rigtig meget på fremtiden, hvilket vi også har diskuteret med dyrlægen. En ting der ligger fast er, at Uma er fuldstændig uden skyld i hændelsesforløbet, men mange små uheldige ting, har betydet hele miseren. Vi har besluttet, i samarbejde med vor dyrlæge, at vi vil parre Uma igen med Sam i hendes næste løbetid. Til den tid vil vi dog sikre, at hun har ægløsning på parringstidspunktet. Dette sker gennem blodprøver hos dyrlægen, hvorefter man meget præcist kan se hvilken dage der ville være mest optimal for parring. Vi håber herefter på en helt normal kuldstørrelse og fødsel. Super ærgerligt var det, at vi denne gang måtte skuffe 7 hvalpekøbere, som havde bestilt hvalp efter hende. Vi håber bestemt ikke, at vi skal gennem lignende hændelsesforløb i fremtiden.

Uma og Sam har parret første gang

(mandag 02.03.2020) I dag er Uma blevet parret første gang med Sam. Da det er første gang for både Uma og Sam skulle der nogle forsøg til før det lykkedes, men herefter gik alt optimalt. Uma vil blive parret yderligere de kommende dage. Om alt går vel betyder det vi kan forvente hvalpe omkring 1. maj, og om det holder stik, vil hvalpene være 8 uger og afhentningsklare omkring 26. juni. Du kan læse mere under “Hvalpe/til salg”.

Uma er endelig gået i løbetid

 

 

 

 

 

 


(søndag 22.02.20)
Vi har gennem hele januar og februar gået og ventet på, at vor lille superstjerne FTW Fuglevig Uma (billede til venstre), skulle gå i løbetid, og det er så endelig sket nu. Jeg opdagede det i går lørdag, men farven på hendes udfløj hentyder til hun har været løbsk nogle dage. Vi forventer Uma skal parres omkring næste weekend, og her vil hun blive parret med vor engelske import Whiznic Samboo af Fuglevig (Sam – billede til højre). Kuldet vil være første gang for både Uma og Sam og vi har meget store forventninger til dette kuld, idet Sam jo netop er importeret her til Danmark, fordi han rent stamtavlemæssigt passer perfekt til Uma. Vi vil selvfølgelig oplyse yderligere så snart Uma er parret, hvorefter vi kan sætte mere nøjagtig dato på fødsel m.v. – så hold øje med denne hjemmeside.

Star er meget beklageligt gået tom

(fredag 03.01.20) Under “Nyheder Danmark 2019” har vi tidligere meddelt at vor super Cocker tæve Maesydderwen Seren of Tembokali (Star) var blevet parret med vor egen tophan Fuglevig Tweed, og at vi forventede hvalpe omkring 2. januar 2020. Vi fik endda undervejs Star ultralydsscannet, hvor man var sikker på hun var med hvalpe, men vi synes selv at udviklingen omkring hendes volumen udeblev, og efterhånden tvivlede vi selv mere og mere på, at hun var med hvalpe. Vi havde sat Stars fødsel til i går, men da det var meget tydeligt, at Star i hvert fald ikke havde tænk sig at føde i går, så aftalte jeg med min dyrlæge, at vi ville røntgenfotografere hende her til morgen. Som sagt så gjort, Star blev røntgenfotograferet og resultatet var klart, hun var tom, til dette, som skulle have været hendes seneste kuld. Det er virkelig ærgerligt, fordi vi selv skulle have beholdt en tæve ligesom vi meget beklageligt, har måttet skuffe flere, som havde reserveret hvalp fra kuldet. Vi havde endda sikret os ekstra, fordi vi havde ladet Star herpes vaccinere, for at undgå overraskelser. Det er meget svært at spå om, hvad der er sket, en teori er selvfølgelig, at Stars tidligere flåtoverførte sygdom, med hendes immunforsvar, kan være vendt tilbage, og frastødt de små fostre, uden vi har haft mulighed for at bemærke noget, men alt er jo kun spekulationer. Vi har heldigvis fat i Starts linier i vor kennel, idet vi har en datter efter Star – Fuglevig Wilma (Puppy). Efter Puppy har vi så igen beholdt Fuglevig Gwen, så ulykken med dette kuld, har ikke ødelagt vores avlslinie med Star som stammoder.