Nyheder Danmark 2021

Fuglevig Uma – 3. vinder på Working Test Mesterskab

(mandag 09.08.21) Her i weekenden har der været afholdt Brahetrolleborg Game Fair. I forbindelse hermed har Klubben for F.T. Spaniels afholdt deres Working Test Mesterskab. Efter meget tæt konkurrence havde jeg den store fornøjelsen, at min Springer tæve af eget opdræt (5. generation) Fuglevig Uma opnåede en 3. vinder. Samtidig med blev hun bedste tæve på Mesterskabet, idet de 3 øvrige vinderplacerede hunde alle var hanner. At konkurrencen var meget tæt bevidnes af, at hundene maximalt kunne opnå 140 point. 1. vinderen fik 139 point, 2. vinderen fik 137 point, Uma som 3. vinder fik 136 point og samme antal point opnåede 4. vinderen, men da Uma var bedst på markeringerne, fik hun 3. vinderen. Som det også fremgår af billedet, var der store mængder af præmier fra mange sponsorer. En kæmpe tak for disse og et stort tillykke til øvrige præmierede hunde og en stor tak til de mange frivillige hjælpere, der gjorde at det hele kunne gennemføres.

Gwen har født sine hvalpe

(lørdag 03.07.21) Vor Cockertæve Fuglevig Gwen, har i onsdags den 30. juni født ialt 6 hvalpe, fordelt med 4 hanner og 2 tæver. Meget overraskende var alle 6 hvalpe sorte med lidt hvide aftegninger. Vi havde forventet røde hvalpe også, nøjagtig ligesom Gwen selv, idet hvalpenes far, vor egen Walisiske import, Katemane Glas Eric of Moelfamau har avlet røde hvalpe i England. Men at vi ikke altid kan styre naturens gang, er dette et tydeligt eksempel på. Dette var Gwens første kuld hvalpe, og vi er meget imponeret over hvor instinktsikker hun er, for alle 6 hvalpe blev født på 4 timer, uden nogen former for hjælp fra vor side, hun klarede det hele til topkarakter. Efterfølgende har der ligeledes været fuldstændig ro i fødekassen, hvilket igen indikere, at Gwen åbenbart også er super til at passe sine hvalpe. Som det kan læses nedenstående, fik vi Gwen røntgenfotograferet, for at vide hvor mange hvalpe vi kunne forvente. Selv om der blev taget hele 3 billeder af hende i forskellige stillinger, så har der altså alligevel gemt sig en ekstra hvalp bag de andre, for billederne fortalte kun om 5 hvalpe. Umiddelbart burde alle hvalpe være solgt, men vi kontakter nu reservationerne for at få en endelig bekræftigelse. Skulle der blive en enkelt hvalp til overs, vil den blive annonceret her.

Gwen er med hvalpe

(mandag 21.06.21) Som tidligere oplyst, forventer vi hvalpe på vor unge Cockertæve Fuglevig Gwen, omkring den 28.-29. juni. Vi er ekstra spændte fordi det er første kuld hvalpe som Gwen skal føde og ligeledes er det 4. generation af vor egen Cocker tævelinie der skal fødes. Modsat hvad vi normalt gør, besluttede vi derfor, gennem røntgenbilleder hos dyrlægen, at få konstateret, hvor mange hvalpe Gwen evt. havde i sig. Dette fik vi gjort i torsdags, og resultatet blev, at vi kan forvente fødsel af 5 hvalpe. Det er præcis samme antal som Gwens mor (Fuglevig Wilma – Puppy) altid har født. Det man selvfølgelig ikke kan se på et røntgenbillede er fordelingen af hanner og tæver ligesom det også bliver rigtig spændende, at se hvilke farver kuldet evt. kan give. Katemane Glas Eric of Moelfamau, som er far til kuldet, er selv blue/roan men hvis denne farve skal komme i kuldet, krævet det, at Gwen også er bære af denne farve. Gennem Gwen faderlinie ligger en hel del af forskellige farvekombinationer, og om Gwen har arvet noget af disse må vi se, når kuldet er født. Alle hvalpe er reserverede.

3. udgave af bogen F.T. Spaniels og Retrievere kan købes

Det hele startede tilbage i år 2000, hvor Niels Egelund Faddersbøll og jeg satte os sammen for at skrive en træningsbog for ejere af F.T. Spaniels & Retrievere. Bogen blev heldigvis en stor succes, og det betød, at vi i 2007 igen satte os sammen, for at videreudvikle grundideen bag bogen. Dette betød, at vi i 2007 udgav reelt en helt ny bog som havde samme idegrundlag, men som var skrevet helt om ligesom der var fotograferet helt nye billeder. Vi udkom samtidig i farve og fik trykt et rimelig stort antal bøger. Igen var vi så heldige at opleve stor succes med salget af bogen, og det folk bedst kunne lide, var vores enkle måde at forklare træningen på. Allerede i 2017-2018 var bogen igen udsolgt og vi kunne se, at bogen stadig blev efterspurgt bl.a. på Facebook, ligesom vi modtog mange henvendelse på, om vi ikke ville genoptrykke bogen. Det var derfor helt naturligt, at Niels og jeg endnu engang satte os sammen her i 2021. Vi valgte at skrive et helt nyt kapitel omkring Placeboardstræning ligesom vi ændrede lidt i teksten i flere andre afsnit. Samtidig fotograferede og udskiftede vi 45 billeder, for ligesom at illustrere endnu bedre hvad vi mente. En anden ny ting var, at vi denne gang prøvede at udgive bogen gennem forlaget Egolibris eller Indblik. 3. udgave af vor populære bog er derfor netop udkommer her i juni måned, og sættes til salg hos bl.a. boghandlere og nogle jagtforretninger ligesom vi forfattere har bogen til salg. Bogen koster kr. 350,- (samme pris som 2007 udgaven) Hvis du ønsker at købe bogen her hos Kennel Fuglevig vil der på bogprisen blive tillagt kr. 75,- ekstra dækkende forsendelsesomkostninger – altså ialt kr. 425,-. Afhenter man bogen her på vor adresse, vil prisen selvfølgelig kun være kr. 350,-. Hvis man skriver en mail (til fuglevig@mail.dk) eller kontakter os på Messenger hvor man oplyse navn og adresse og samtidig indbetaler kr. 425,- på mobilpay 23206812 eller konto med reg. nr. 2005 og kontor. 0726222231, vil jeg sørge for, at bogen bliver tilsendt senest dagen efter pengene er modtaget.

Fuglevig Gwen er parret første gang

(mandag 03.05.21) I lørdags den 1. maj blev vor unge Cockertæve Fuglevig Gwen parret for første gang. Den heldige far er vor egen walisiske import Katemane Glas Eric of Moelfamau. Om alt går vel, betyder det vi kan forvente Cocker hvalpe ca. 28. juni. Det er Gwens første kuld hvalpe, og hvalpene vil være 4. generation af vor egen tævelinie, hvorfor vi selvfølgelig er meget spændte på resultatet.
Alle hvalpe skulle på forhånd være reserverede, idet vi har hele 4 hanner og 3 tæver bestilt. Nu ved vi jo ikke hvor mange hvalpe Gwen føder, men gør hun ligesom sin mor, vil hun føde ca. 5 hvalpe, men hvem ved hun kan selvfølgelig overraske. Vi bringer selvfølgelig nyt, når vi er sikre på, at parringen har givet resultat.

Fuglevig Gwen er endelig gået i løbetid

(tirsdag den 20.04.21) Vor unge Cockertæve Fuglevig Gwen er endelig gået i løbetid. Vi forventer derfor hun bliver parret omkring midten/slutningen af uge 17, hvilket igen vil betyde, at hun forhåbentlig vil føde omkring 25. juni. Far til kuldet bliver som tidligere annonceret vor Walisiske import Katemane Glas Eric of Moelfamau. Dette bliver Gwens første kuld hvalpe, så vi er selvfølgelig meget spændt på resultatet. Umiddelbart er alle hvalpe reserverede med mindre Gwen føder et ekstraordinært stort kuld eller kønsfordelingen bliver meget skæv. Vi vil selvfølgelig meddele her på siden, når Gwen er blevet parret.

Fuglevig Wilma (Puppy) har født

(mandag den 19.04.21) I går formiddags fødte vor Cockertæve, Fuglevig Wilma (Puppy) sine hvalpe. Den første hvalp blev født kl. 5.30 og sidste hvalp kl. 11.00. Det samlede resultat blev 4 tæver og 2 hanner – alle sorte. Som sædvanligt klarede Puppy hele fødslen nemt i fuldstændig kontrol. Far til kuldet er, som tidligere oplyst, vor engelske import, Katemane Glas Eric of Moelfamau. Puppy har tidligere haft 2 kuld hvalpe, hvor der i hvert kuld var 5 hvalpe – dette kuld er altså det største hun har født endnu. Vi vil nu til at kontakte alle dem som har forudbestilt hvalp, men kuldet burde være udsolgt, da vi havde flere stående end der er kommet hvalpe til, vi må derfor desværre nok skuffe nogle enkelte.

Fuglevig Wilma (Puppy) er med hvalpe

(Mandag den 29.03.21) Vor Cockertæve kaldet Puppy er, som det kan læses nedenstående parret med vor egen engelske import, Katemane Glas Erik of Moelfamau, og her godt 2,5 uger før forventet fødsel, er der slet ingen tvivl længere, idet Puppy allerede fylder rigtig godt i landskabet. Nu skal man passe på ikke at blive for overmodig, men det kunne næsten se ud til, at Puppy er lidt større end hun plejer at være – og hun plejer, at føde 5 hvalpe, hvilket hun har gjort i sine 2 første kuld. Vi venter spændt på at se hvor mange det bliver til denne gang. Alle hvalpe er solgt på forhånd, uanset om hun føder flere end de normale 5, idet vi udover de 5 reservationer, har 3 stående på en reserveliste. Vi bringer selvfølgelig nyt, når der er noget at melde.

Fuglevig Wilma (Puppy) er blevet parret

(Torsdag 18.02.21) Vor Cockertæve Fuglevig Wilma – kaldet Puppy – er blevet parret med vor egen importerede hanhund fra Wales – Katemane Glas Eric of Moelfamau. Hun er parret første gang mandag den 15. februar, og det betyder vi kan forvente hvalpe omkring den 15. april 2021. Dette vil være samme kombination som vor egen tæve Fuglevig Honey, hvilket betyder, at det er ren linieavl på en af alle tiders bedste avlshanner på verdensplan, nemlig UKFTCh Maesydderwen Scimitar. Alle hvalpe er reserverede på forhånd, endda har vi reserver stående udover de 5 vi forventer Puppy føder. Dette er Puppys 3. kuld hvalpe, og begge de 2 første kuld har hun født 5 hvalpe, hvorfor vi har samme forventninger til dette. Vi bringer nyt, når vi kan se Puppy er med hvalpe.

Fuglevig Wilma (Puppy) er gået i løbetid

(fredag 05.02.21) I går aftes opdagede vi, at vor Cockertæve Fuglevig Wilma (Puppy – til højre på billedet) var gået i løbetid. Forløber alt vel, betyder det, at hun vil blive parret omkring 16.-17. februar og det betyder igen, at Puppy vil føde sine hvalpe omkring 16. april. Som tidligere oplyst vil far til hvalpene blive vor egen engelske import Katemane Glas Eric of Moelfamau (Eric – til venstre på billedet). Samme forældre havde i øvrigt et kuld hvalpe sammen i sommeren 2020, og herfra beholdte vi selv den sorte tæve Fuglevig Honey (se hendes side). Vi har måske plads til en reservation mere på en tæve, men ellers er hele kuldet reserveret på forhånd. Nøjagtig som ved forældrenes sidste kuld sammen, forventer vi omkring 5 hvalpe i kuldet. Parringer vil være ren linieavl på en af de største avlsstjerner nogensinde i England, superhunden FTCh Maesydderwen Scimitar. Hvalpenes stamtavle kan ses her: Cocker hvalpe juli 2020 stamtavle

Kennel Fuglevigs avlshanner

(mandag 18.01.21) Her på Kennel Fuglevig, har vi alt 4 avlshanner, som selvfølgelig bliver brugt i vor egen avl, men disse 4 hanner stilles også til rådighed for andre der ønsker at bruge dem i deres avl. Her på Kennel Fuglevig er det typisk, at vi selv laver/avler vor egne tæver, hvorimod vi normalt køber hanhunde udefra til blodsfornyelse. Vi har således 2 Springer avlshanner og 2 Cocker avlshanner, som vi her kort vil præsentere. Herudover kan man læse mere detaljeret på deres egen side.

Countryways Conor af Fuglevig – vi importerede Conor som 8 ugers hvalp fra England i sensommeren 2013. Conor har virkelig levet op til alle vore forventninger, og han har sat sit præg på vor Fuglevig opdræt, idet han er far til FTW Fuglevig Uma samtidig med han er far til Fuglevig Scarlets hvalpe. Conor er ligeledes far til flere superhvalpe fra andre kenneler og flere af hans børn er toppræmieret på markprøver. Conor avler sine egenskaber videre. Han er en lille han med et fantastisk tændt og sluk temperament. Han er smart og hårdtgående i alle typer af terræner, en fremragende apportør med et blødt og føjeligt temperament, der gør både ham selv og hans hvalpe meget nemme at træne. Conor avler udelukkende sort/hvide hvalpe, uanset om han bliver parret med brun/hvide tæver.

Whiznic Samboo af Fuglevig – er vor nyeste FT Springer import, som jeg selv hentede i Wales i januar 2019, som hvalp. Sam som vi kalder ham, er født den 20.09.18 og har netop været igennem sin første hele jagtsæson, og han har mere end overgået mine store forventninger til ham. Ja Sam har udviklet sig helt fantastisk, og allerede nu vil jeg betegne ham som en af de bedste jagthunde jeg har ejet. Sam er meget hårdtgående og på trods af han er rimelig stor, har han en dejlig stil med meget lav næseføring. Han er en fremragende vildtfinder af højeste karat. Han markere rigtig godt og har allerede i sin første sæson, bragt adskillige anskydninger hjem. Sam har et yderst lækkert temperament og har været endog meget nem at træne, idet han blot ønsker at behage altid. Sam er taget hjem til at passe til vor tævelinie ligesom han passer rigtig godt til Conors afkom. Sam bliver far til sit første kuld hvalpe her i januar 2021, hvor vor egen Fuglevig Uma, skal føde hans første kuld. En kuldsøster til Uma, ejet af en anden, har ligeledes bestilt parring med Sam i januar/februar 2021, og vi har generelt meget store forventninger til ham i årene fremover.

Fuglevig Tweed er en rød Cocker han født 20.07.15. Tweed er den eneste af vore avlshanner vi selv har opdrættet, og skal jeg komme med et generelt indtryk af ham vil det gennemgående ord om ham altid være “overskud”. Tweed er en fantastisk jagthund af aller højeste karat, og han talent er så kolossalt stort, at du aldrig føler, at du rammer ind i hans topniveau – selv om Tweed har løst jagtlige situationen, som jeg måske aldrig har set før, er det som om, han altid har et gear ekstra at give af. Tweed er virkelig hvad man vil betegne som en powerhan af de helt store. Han er ekstremt hårdtgående og intet terræn holder ham tilbage. Selvom hans power og fremdrift er kolossal , er han i stand til at slukke helt og jeg kan også bruge ham som ren apportør på store klapjagter ligesom han elsker børn og hvalpe. Når vi har hvalpe er det Tweeds helt store interesse at lege med dem, og han kan bruge lang tid sammen med dem. Tweed er hidtil blevet far til ca. 10 kuld hvalpe, og det er tydeligt, at han giver rigtig mange at sine super egenskaber videre til hans afkom. Tweed vil selvfølgelig også indgå i vor fremtidige avlsplaner med Cockerne.

Katemane Glas Eric of Moelfamau er en blue/roan farvet Cocker hanhund som blev født den 1. februar 2017. Jeg købte Eric (som han kaldes) i december 2019 fra den berømte Cocker kennel i Wales – Moelfamau. Eric havde stået på Moelfamau som avlshan, og inden jeg købte ham er han blevet far til 11 kuld hvalp i England. Jeg har haft kontakt med flere englændere og en enkelt svensker, som har hvalpe efter Eric, og alle uden undtagelse er begejstrede. Eric er også først og fremmest købt som avlshan, hvor han passer perfekt til vor egen tævelinie. Eric selv er avlet meget tæt på de verdensberømte Maesydderwen Cockere, hvor alle 25 FTCh, som ejeren af Maesydderwen, Peter Jones, har trænet og ført, faktisk ligger i Erics stamtavle, og han er faktisk tæt linieavlet på dem alle. Eric bliver selvfølgelig også brugt som jagthund, ligesom det er min plan også at føre ham på markprøver her i Danmark. Eric’s første hvalpe her i Danmark bekræfter nøjagtigt, hvad de engelske ejere har fortalt mig, og vi har også selv beholdt hvalp efter ham, nemlig Fuglevig Honey. Der er flere tævejere som har bestilt parring med Eric i foråret 2021 ligesom vi selv vil bruge ham på de 2 kuld Cockere vi vil lave.

Uma og Scarlet er med hvalpe

Vore 2 Springertæver, Fuglevig Uma (til venstre) og Fuglevig Scarlet (til højre) blev i november måned parret med 5 dages mellemrum. Uma kom først og vi forventer hun skal føde om ca. 14 dage.  Scarlet forventer vi føder om ca. 3 uger, men vi tør allerede nu, godt garantere for at begge tæver er med hvalpe. Især efter de har spist, er det meget tydeligt, at begge tæver er gravide. Især omkring Uma er det glædeligt, fordi det gik galt i foråret, grundet hun blev parret på det forkerte tidspunkt. Det betyder, at dette bliver hendes første kuld hvalpe. Far er vor engelske import, kæmpetalentet Whiznic Samboo af Fuglevig (Sam). Med Scarlet forholder det sig lidt anderledes, idet dette blive hendes 3. kuld hvalpe, og nøjagtig som de 2 første kuld, er far til kuldet en anden engelsk import som vi ejer, nemlig Countryways Conor af Fuglevig. Vi glæder os rigtig meget til begge kuld, og går alt som vi håber, er begge kuld også reserverede på forhånd. Skulle der komme ekstraordinære store kuld eller en meget skæv kønsfordeling i kuldene, kan der opstå muligheder, men det vil vi selvfølgelig oplyse yderligere om, hvis og når det blive aktuelt.