Fuglevig Punch

juli 2014Punch er født den 02.08.13 og er efter FTW Fuglevig Vodka og Fuglevig Brush. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at Punch er helbror til Fuglevig Keen, blot 2 år yngre, og han er fra min ynglingshund, Fuglevig Brush, sidste kuld hvalpe. Jeg har altid gerne ville have en hanhund efter Brush og en ny Vodka, men samtidig, ønskede jeg også den skulle være sort/hvid. Det meget pudsige er, at Brush og Vodka har haft 4 kuld hvalpe sammen og der har aldrig før i deres kuld været en sort/hvid han – kun brun/hvide hanner og sort/hvide tæver. I deres sidste kuld sammen, kom kun 3 hvalpe (2 hanner og 1 tæve) og til min meget store overraskelse, var der en sort/hvid han imellem, og ikke nok med at farven passede, oveni så har Punch også en masse sort farve, hvilke jeg helst vil have, når jeg har muligheden for at vælge. Fra det øjeblik Punch blev født (den førstefødte) var jeg aldrig i tvivl, han skulle blive her.

Punch og Vodka juli 2014Mit håb om en ny Vodka, tror jeg bestemt kommer til at holde stik, for det er helt utroligt som han ligner sin far (se billedet til venstre). Samme kraftige benstammer og krop, men Punch bliver dog lidt lavere end sin far, hvilket bestemt ikke er et minus. Temperamentet er også meget lig Vodka – rå power – som kun kender en vej, og det er fremad (I love it) og det er netop også derfor han har fået navnet “Punch”. Her i marts måned 2014, er jeg begyndt grunddressuren på Punch, og han tager rigtig godt imod samtidig med han er en hund der kan tåle at få besked, hvis han laver fejl. Samtidig er Punch fuldstændig apporteringsgal, hvilket er en kæmpe fordel i den videre træning. Jeg glæder mig rigtig meget til det videre forløb med Punch – han bliver helt sikkert en “smadrekasse”.

maj 2014 - i snorEfter at have været i gang med træningen af Punch, nu i små 2 måneder er det nærmest uhyggeligt hvor meget han ligner sin far (Fuglevig Vodka). Når man ser ham i almindelighed bliver man straks opmærksom på hans power, og man kan foranlediges til at tro, at netop hans enorme power gør ham svær at træne, men lige det modsatte er faktisk tilfældet. Punch er nem at træne og kan tåle at blive rettet, og så snart du har fortalt ham, hvordan du vil have det, så retter han straks ind. Han er utrættelig når han skal apportere og ænser slet ikke det terræn han arbejder i. Han er en hund med kæmpe kapacitet og fremdrift, og er også ved at udvikle sig til at blive en meget smuk og maskulin hanhund præcis efter min smag. Jeg glæder mig rigtig meget til fortsættelsen, hvor han til efteråret, skal smage lidt på jagtens sødme, men det bliver kun lidt, for jeg ved også udemærket hvilke kræfter der ligger bag, og disse kræfter skal ikke slippes løs før han er moden nok til at blive trænet helt færdig.

Den 18. Januar 2015, valgte vi at sælge Punch, da vi fik en henvendelse fra en jægerfamilie i Nordsjælland. Familien søgte en ny unghundehan, da deres gamle hund var blevet 10 år. Deres store interesse i Punch skyldes, at deres gamle hund, var en søn efter vor tidligere superhan Robinsmoor Lane af Fuglevig, og da Punch netop er linieavlet på Lane og de ønskede samme temperament igen, var deres valg nemt. For os var valget om at sælge Punch følelsesmæssig meget svær, men fornuftsmæssig let, da vi jo ikke kan bruge Punch i avlen selv, da han er helbror til vor avlstæve, Fuglevig Keen. Samtidig hermed har vi en anden ung han på nøjagtig samme alder som Punch, Countryways Conor af Fuglevig, og da hans talent er uomtvistelig, og vi samtidig kan bruge ham i avlen, sagde vi ja til salget af Punch. Punch vil fremtidig blive fast indehund og blive brugt til det han er skabt til – nemlig jagt. “Good luck Punch”.

Du kan se Punch stamtavle her: Punch stamtavle