Mae er som en vulkan – rygende varm, fantastisk smart og for alt i verdenen ekstrem hårdtgående. Jeg tror aldrig jeg har set en spanieltæve så hårdtgående som Mae. Intet – og her mener jeg virkelig intet terræn kan holde hende tilbage, og det er nærmest som om, at jo hårdere terrænet er, jo mere nyder Mae det – hun er en rigtig “smadrekasse”, men samtidig en fremragende vildtfinder og jagthund – hendes minus er vel, at hun kræver en virkelig erfaren træner/fører, før hun fungerer optimalt.
Mae er fra Amy’s 2. kuld hvalpe, og hendes far er Markprøvemester 1998, årets mest vindende markprøvehund 1998, DK.F.T.Ch. Pyecross Paddy af Lycik. Mae er ud af et fantastisk kuld hvalpe fra 30. april 2000, hvor 3 hunde er blevet markprøvevindere. Foruden Mae er de 2 andre Fuglevig Mac og Fuglevig Magic, begge ført af førstegangs spanielejere.
Jeg havde selvfølgelig som mål, at gøre Mae til DK.F.T.Ch, men hun var virkelig hvad englænderne kalder “a bit of a handfull”. Foruden at være forrygende hårdtgående var hun også forrygende varm, og hendes helt store problem var, når hun skulle vente i for lang tid inden det blev hendes tur på en markprøve. Hun var virkelig hvad man kan betegne som en “alt eller intet hund”. Vi taler altså her om lodtrækningsheld, og med en hund som Mae ønskede man virkelig, at hun blev udtrukket mellem de 4 første hunde, for hvis hun skulle gå i mere end 1 time, og se på andre hunde arbejde, ja så brændte hun simpelthen af, når hun kom ind. Jeg havde desværre kun een gang i hendes 3 årige markprøvekarriere det held, at hun blev udtrukket som katalog nr. 1, og den prøve vandt hun. Det var som om uheldet forfulgte os, hver gang blev Mae udtrukket med katalognr. 8 eller opefter, og det betød altid, at hun skulle gå i måske 2-3 timer før det blev hendes tur, og det magtede hun simpelthen ikke uanset hvor meget og hvordan jeg trænede hende. Det var virkelig ærgeligt, for hvis nogen hund havde Championkvalitet så var det Mae
I hendes 3 årige markprøvekarriere opnåede hun 1 x 3. vinder i åben klasse og 1 x 1. vinder, 1 x 3. vinder og 2 x bestået i vinderklasse.
Som avlstæve har Mae haft 3 kuld hvalpe – alle med min egen superhan Robinsmoor Lane af Fuglevig.
Hvis Mae var en smadrekasse er hendes børn det også, jeg har selv beholdt henholdsvis en han og tæve fra Mae første kuld hvalpe. Det er Fuglevig Vodka og Fuglevig Wendy, som du kan læse mere om under deres side – men Vodka blev også markprøvevinder.
Jeg har brugt Mae heftigt på jagt, og hun har aldrig svigtet. På jagt skulle hun jo ikke gå 2-3 timer før det blev hendes tur. Hun kunne sagtens acceptere f.eks. at gå heel, mens en anden hund arbejdede, men her gik hun jo max. en halv time før det blev hendes tur, og så var der ingen problemer. Hun er fremragende på jagt uanset hvilke opgaver man stiller hende. Hun kunne bruges som driver eller ren apportør, og hun er en fremragende svømmer som nyder at knokle rundt i vand for at finde anskudte ænder. Alle opgave udfylder hun til ug.
Jeg blev desværre alvorlig syg i 2007, og da en af mine jagtkammerater, Jens Olsen, stod og manglede en jagthund, forærede jeg ham Mae. Grunden hertil var, at jeg synes det var synd for en hund af Mae’s kaliber, at hun ikke kunne komme på jagt tit nok, og jeg tror aldrig Mae har fortrudt min beslutning, og jeg ved, at Jens har haft meget glæde af hende, og hun går her i sit 11. år, stadig for fuld damp, og kan holde til mere end langt yngre hunde.
Mae blev aflivet torsdag den 26. januar 2012, et par måneder før hun var fyldt 12 år. Alderen var efterhånden blevet en gene for Mae, hvor hun til sidst var meget svær at holde i huld samtidig med hun drak utroligt meget vand. Til sidst gad Mae heller ikke mere at motionere, hvorfor det kun var en udvej. Mae vil altid blive husket, som den måske mest hårdtgående tæve jeg nogensinde har set. Æret være hendes minde.
Mae’s stamtavle kan downloades her: Mae stamtavle