Ernevale Neath af Fuglevig (Nadie)

(1992 – 2005) Efter min store uheld med Dee Dee, måtte jeg starte helt forfra med mit Fuglevig opdræt, og i januar 1993, fandt jeg faktisk en 1 årig tæve på Kennel Sparkfield, som jeg havde set og trænet med og som jeg samtidig kunne købe. Jeg skulle over til kennel Sparkfield for at hente den omtalte tæve, og efter ankomsten, gik vi om til hundegårdene for at hente tæven, Her kom vi forbi en hundegård, hvor der sad en 6 måneders tæve som var importeret fra Irland.  Hos mennesker kaldes det “kærlighed ved første blik”, for jeg faldt pladask for denne tæve, der havde et udtryk og en udstråling der sagde bang. Jeg glemte derfor alt om den oprindelig tænkte tæve, og spurgte straks om jeg ikke kunne købe denne lille charmetrold i stedet. Efter lidt overtalelelse, lykkedes det at købe “min store kærlighed”, og med mig hjem tog jeg Ernevale Neath af Fuglevig”, dagligt kaldet “Nadie”.
Nadie havde en fremragende stamtavle, hvor både hendes mor, mormor og oldemor alle var F.T.Ch. Hendes far var samtidig Englands, på daværende tidspunkt, absolutte tophan, nemlig F.T.Ch. Symington Clarerone of Leadburn, som 2 år i træk var blevet 2. vinder på Det Engelske Retrieverchampionship.
Blandt mine Labradors vil Nadie altid blive husket som min øjesten nr. 1, og hun blev derfor stammor til mit nye Fuglevig opdræt af Labradors.
Nadie var af samme type som Dee Dee, og var også i besiddelse af samme egenskaber, forrygende varm, meget smart, med en udstråling der sagde spar to. Hun var samtidig en førsteklasses vildtfinder, der ikke skyede nogen former for terræn. Her ud over var Nadie i besiddelse af en meget stor personlighed. Hun havde dog, når vi tænker i markprøvesammenhæng, et alvorligt problem, og det var, at hun var løbsk 4 gange om året. Hun var samtidig den type tæve, som var uligevægtig både før og efter sine løbetider, så man kan godt forestille sig, hvilke problemer dette gav mig. Det var næsten umuligt, at få markprøver indpasset, så hendes løbetider ikke havde indflydelse. På trods af dette, i markprøvesammenhæng enorme handicap, fik jeg hende igennem til vinderklassen, men hun deltog kun et par gange. Begge gange var hun faktisk utrolig tæt på sølvtøjet, men hun fejlede desværre, i begge tilfælde, på aller sidste fugl, hvorfor hun måtte gå tomhændet hjem.
Nadie har dog været en fremragende jagt- og avlstæve for mig. Hendes første kuld hvalpe havde hun i 1994, og faderen til dette kuld var min egen importerede hanhund fra Irland, Glenbriar Sean. Fra dette kuld kom bl.a. 3 tæver. Fuglevig Brush, som jeg selv beholdte. Fuglevig Birdie, som blev starten på den senere meget succesfulde Kennel Rosefield og Fuglevig Blaze som blev stammoderen på Kennel Top Gun.
Både Brush, Birdie og Blaze har senere avlet fremragende hunde, og alle 3 tæver blev mor til flere tophunde på markprøver.
Nadie havde sit sidste kuld hvalpe i 1999, igen med en af mine egne hanner, Beechbrook Sydney af Fuglevig, og her beholdte jeg selv tæven, Fuglevig Kelly, som jeg har avlet videre på, og hun er bl.a. mor til mine 2 nulevende Labradors, nemlig Fuglevig Andy og Fuglevig Coffee. Vi vil bygge videre på vor tævelinie, startende med Nadie, og vi forventer kuld nr. 2 født efter Coffee her i vinteren 2011.

Vi måtte desværre aflive Nadie i 2005, da hun var 13 år gammel, hun kunne simpelthen ikke mere, men hun vil altid blive huske som den Labrador der har haft den aller største stjerne hos mig.

Nadie og jeg fra en Working Test i 1994, hvor hun fik 1. præmie og blev bedste hund i åben klasse.