Nyheder udland 2015

Mallowdale Euro

Mallowdale Euro(torsdag 16.10.15) Ian Openshaw har i denne sæson deltaget på 3 Cocker vinderklasser i England – og rigtig gættet – han har vundet alle 3, og hvad der er aller mest imponerende, med 3 forskellige tæver. Først vandt han med FTCh Mallowdale Georgi, den næste med Endowood Beatrice og så den 3. i dag med Mallowdale Euro (se øverste billede). Det der gør Euro meget interessant for os her på Kennel Fuglevig er, at Euro’s stamtavle for 95% vedkommende er identisk med vor nye unge Cocker han af egen avl, Fuglevig Tweed (nederste billede). Euro er efter FTCh Dardnell Dealer og FTCh Tiptopjack Sixpence, mens Tweed er efter Tiptopjack Nickel af Fuglevig (Nick) og Tiptopjack Harmony af Fuglevig (Winnie). Sixpence og Nick er Tweed 10 ugerkuldsøskende mens Winnies far netop er FTCh Dardnell Dealer. Den største forskel på Euro og Tweed er deres alder, idet Euro er 2,5 år gammel mens Tweed er født her i juli måned 2015. Jeg husker tydeligt tilbage til januar måned i år, hvor jeg besøgte Ian og Wendy Openshaw, og selvfølgelig talte vi rigtig meget avl og stamtavler på daværende tidspunkt. Jeg viste bl.a. Ian stamtavlerne på Nick og Winnie, og han bekræftede, at han satsede sin fremtidige avl på nøjagtigt samme linier, som vi gør her på Kennel Fuglevig. Euro’s sejr i dag bestyrker vore store forventninger til Tweed og også hvad han senere, når han er gammel nok, kan bibringe avlen med.

Endowood Beatrice

Endowood Beatrice(mandag 05.10.15) Da jeg besøgte Ian Openshaw i januar måned 2015, dagen efter afslutningen på Engelsk Cocker Championship, viste han mig flere af sine hunde i arbejde og det var selvfølgelig meget imponerende hvad jeg så, men især 1 ung tæve var jeg ved at falde i svime over, for jeg mindes aldrig at have set bedre Spaniel. Hun var fuldstændig i særklasse, og jeg sagde til Ian, at hun ville vinde alle prøver i efteråret 2015. Ian gav mig ret, og spåede hende også en meget stor markprøvekarriere. Cockertævens navn var Endowood Beatrice (se billede). Beatrice er efter de 2 superforældre FTCh Dardnell Dealer og FTCh Mallowdale Midge. Beatrice markprøvedebut var så i dag på North of Scotland Gundog Association vinderklasse markprøve. Ja du læste rigtig, Beatrice var meldt direkte i vinderklassen, og selvfølgelig blev hun 1. vinder, hvor der på 2. og 3. pladsen kom to hunde som allerede var FTCh. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun allerede bliver champion på den næste prøve hun stilles på, og lur mig, om hun ikke også kommer til at stå øverst på Cocker Championship i januar 2016. I øvrigt har der været afholdt 3  Cocker vinderklasser i Skotland siden 1. oktober. Den første blev vundet af Wendy Openshaw med FTCh Tiptopjack Sixpence. Sixpence er som bekendt kuldsøster til min hanhund Nick og sejren betød samtidig, at Sixpence kvalificerede sig til Cocker Championship for 5. år i træk. Den anden prøve i Skotland blev igen vundet af Ian Openshaw med en anden af hans unge supertæver, FTCh Mallowdale Georgi.

Årets første Cocker vinderklasse afholdt i England

Chyknell Golden Eagle(mandag 17.08.15) Jeg plejer normalt at være hurtigere ude, for allerede den 4. august blev årets første Cocker vinderklasse afholdt i England. Prøven blev afholdt i det nordlige Yorkshire, hvor det selvfølgelig, årstiden taget i betragtning, udelukkende drejede sig om kaniner. Som næsten hvert eneste år, er Eddie Scott og hans hunde altid på toppen meget tidligt på sæsonen, og han vandt da også prøven med hans brune hanhund Chyknell Golden Eagle (se billede). Eagle allerede er kendt i Cocker kredse idet han blev 2. vinder på Cocker Championship i januar 2015, kun slået af sin egen far (FTCh Mallowdale X-factor). Med sejren på denne prøve blev Eagle også FTCh og samtidig selvfølgelig kvalificeret til Cocker Championship i januar 2016.

Årets første Spaniel vinderklasse afholdt i England

Helmsway Heath(lørdag 25.07.15) I går afholdte North Western Counties Field Trial Association årets første vinderklasse markprøve i England. Det var en markprøve udelukkende for Springere og selvfølgelig en såkaldt “kaninprøve”. Mange af de kendte Spanieltrænere deltog og vinderen blev også en gammel kending, nemlig FTCh Helmsway Heath (se billede) ført og ejet af Andy Bennett. Heath vandt også Engelsk Springer Spaniel Championship i januar 2014, og er derfor også, allerede nu, kvalificeret til samme championship i januar 2016. Heath er en ekstrem smart hanhund, som er rigtig god i åbne terræner uden for megen modstand. Bemærkelsesværdigt er det dog, at Andy Benneth vælger stadig at føre Heath, for man ser som oftest, at så snart en hund har vundet The Championship, bliver den trukket tilbage fra markprøverne, men det gælder altså ikke Heath.

Årets første engelsk Spanielmarkprøve afholdt

(mandag 13.07.15) Hvor kan man blive misundelige på dem i England, for de har i lørdags kunne afholde årets første officielle markprøve. Arrangøren var The North of Scotland Gundog Association og det var en Springer Novice (åben klasse) selvfølgelig med kaniner som eneste vildt. Mange af de kende hundeførere deltog, selvfølgelig med deres nye stjerner, og som mange gange før, var det Eddie Scott som vandt. Resultatet var som følgende:
1. vinder ESS tæve, Broomfield Tara (FTCh Helmsway Henry – FTCh Broomfield Rosetta), ejet og ført af Eddie Scott.
2. vinder ESS han, Biteabout Cannon (FTCh Glangregor Albamach of Biteabout – Glenlagar Glamour of Biteabout), ejet og ført af Malcolm Taylor
3. vinder ESS han, Glynebwy Macho (FTCH Clearmeadow Flash of Countryways – Copperspring Red Sunset) ejet og ført af G Dobbie.
Der var bestået til følgende hunde:
Buccleuch Lucy, ejet og ført af David Lisett, Shallowoakwest Skooter, ejer og ført af J. Clark, Granton Minstroll, ejet og ført af D. Wilson og Super Dark Boy ejet og ført af T. Brechney

Engelsk Springer Spaniel Championship 2016 er flyttet

(fredag 24.04.15) Arrangørerne, The Spaniel Club, har meddelt, at man af helt uforusete årsager, har været nødsaget til at flytte det ellers annoncerede Springer Championship, som skulle have være afholdt i Wales. Championshippet er nu flyttet til datoerne 21.-22.-23. januar 2016 og vil blive afholdt i Gloucestershire (lige syd for Birmingham) på godset Stowell Park. Dommersammensætningen er endnu ikke offentliggjort.

Engelsk Cocker Championship 2015

Cocker Champ. 2015(mandag 19.01.15) Engelsk Cocker Championship 2015 blev i år afholdt på Harvington Shot, som er beliggende ved Evesham i Midtengland.  Et fremragende spanielterræn i højskov med bunden bestående af brombær, siv og kvasdynger. Terrænet var forberedt fornemt med slåede spor, der gjorde det fremkommeligt for vi mennesker, mens hundene skulle arbejde i det tætte terræn. Fuglemængden var dog, efter min smag, alt for stor og negativt var det også, at man på 1. dagen, gik igennem samme terræn 2 gange, hvilket rent jagtetisk ikke er i orden. Den store fuglemængde gjorde også sit til, at mange Cockere udgik på apporteringer, da de ikke kunne magte apporteringer af dødskudte fugle mellem rigtig mange levende. Den generelle standard synes jeg var lavere i år end tidligere set, men især 2 hunde overstrålede alle de andre. Det var selvfølgelig først og fremmest vinderen, FTCh Mallowdale Xfactor, ejet og ført af Ian Openshaw, som havde 2 fremragende slip, som indeholdte alle de situationer man kan ønske sig. Fremragende søg, fornemt markeringsarbejde, eyewipe og apportering af løber og alt foregik i 100% kontakt. Xfactor vandt fuldt fortjent “on ice”. Den største overraskelse var dog en anden hund, nemlig den røde tæve FTCh Countryways Alice of Craiwarn, ført af Natalie Canon. Denne super tæve arbejdede i et tempo og med en power som var helt umodståelig og samtidig var den 100% lydig. Alice udgik desværre til aller sidst i sit 2. slip for at gå forbi fugl. En meget hård bedømmelse som Natalie Canon dog tog med højt humør, idet parret fuldt fortjent fik pokalen for Guns Choice. Helt fantastisk er det, at Alice faktisk blev købt som almindelig familiehund 8 uger gammel. Natalie gik dog til træning, og her opdagede de hundens særlige talent, og herefter tog træningen fart. I parrets debutsæson har de 1. vinder i novice, og 2 x 1. vinder i vinderklasse, FTCh og altså Guns Choice på Championshippet. En fantastisk historie, og ja, Alice er stadig familiehund og ligger i sofaen i hverdagen. Ian Openshaw vandt for 2. år i træk og championshippet for 5. gang ialt – han er outstanding og en levende legende. Der kommer selvfølgelig en længere reportage fra championshippet i FT Spaniel & Jæger 2/2015. Det samlede resultat kan downloades her: Kval. Cocker Champ. 2015 . Rød skrift er de hunde som udgik i 1. runde. Blå skrift er de hunde som udgik i 2. runde. Grøn skrift er afbud. I øvrigt foregår Engelsk Cocker Championship 2016 den 12. og 13. januar 2016 på Dunira Estate ved Perth i Skotland.

Engelsk Springer Spaniel Championship afgjort

(lørdag 10.01.15) Så blev Engelske Springer Championship afgjort, og meget overraskende vandt en noget ukendt hund, tæven Rheastmooar Fizzy ført af meget kendte Jon Bailey. Fizzy må åbenbart have gået strålende, for dommerne var ikke i tvivl, idet hun vandt “on ice”. Der var derimod run-off om 2. og 3. vinderen, som dog gik suverænt til IntFTCh Hollydrive Theo, ført af Ian Openshaw. Der blev givet hele 14 bestået, hvilket vidner om en høj standard. Skuffende var det måske, at man for 2. år i træk afholdte championshippet i meget åbent terræn uden hårdhed, hvilket jo ellers burde være kendetegnet for et godt Spanielterræn. Den samlede liste kan ses her. Hunde med blåt stillede ikke til start. Hunde med rød udgik i første slip. Hunde med grøn udgik i 2. slip + dem som ikke blev præmierede. Hunde med sort er de præmierede Kval. Springer Champ. 2015

 2. dag på Engelsk Springer Spaniel Championship

(fredag 09.01.15) Nogle danskere som er til stede på Springer Championship, har set min hjemmeside i går, og har gjort opmærksom på, at Helmsway Heath (forsvarende mester) og Broomfield Annie (sidste års 2. vinder) ikke er udgået på 1. dagen, men stillede slet ikke til start, hvorfor de ikke var på listen over hunde videre til 2. dagen. I går manglede fra katalog 50 til 61, at komme ind i deres 1. slip, dette kom de selvfølgelig i dag og blandt disse udgik yderligere 5, hvilket betyder, at ialt 26 hunde er udgået i 1. runde. Det helt store problem for hundene skulle være, at vildtet trykker meget hårdt, hvorfor mange hunde er udgået på, at gå forbi vildt. Vedlagte liste skal forstås som følgende: Alle hunde med rød skrift er udgået i 1. runde. Blå skrift er hunde som ikke kom til start og grøn skrift er hunde som er udgået i 2. runde- Hunde med sort skrift er videre til 3. dagen. Uden at vide det vil jeg gætte på, at fra katalog nr. 43 og ud endnu ikke har været inde i 2. runde. Listen følger her: Kval. Springer Champ. 2015

1. dag på Engelsk Springer Spaniel Championship

(torsdag 08.01.15) Jeg tror man skal flere år tilbage for at finde et så stort mandefald på 1. dagen af Springer Spaniel Championship i England. 58 hunde var til start – 12 af disse mangler endnu at komme ind til deres 1. slip, d.v.s. at 46 hunde har været igennem i dag i deres 1. slip. Af de 46 hunde er hele 21 udgået, vi taler om næsten halvdelen. Blandt de udgåede hunde ses flere meget prominente navne, bl.a. 1. og 2. vinderen fra sidste års championship er blandt dem. Vedlagt er en oversigt over 1. dagens resultat. Hunde med rød skrift er dem som er udgået. Kval. Springer Champ. 2015

FTCh Rowston Spikey Aderyngi

Rowston Spikey Aderyngi(onsdag 07.01.15) På den første Cocker vinderklasse markprøve i England i 2015, helt præcist den 2. januar, vandt cocker hannen, Rowston Spikey Aderyngi med sin ejer/fører Ron James (se billede), hvorefter Spikey blev ny Field Trial Champion, og samtidig kvalificerede han sig for andet år i træk til The English Cocker Spaniel Championship, som afholdes i næste uge den 14. og 15. januar 2015. Spikey er meget interessant fordi man i England (nøjagtigt som i Danmark) virkelig leder efter nye tophanner, og Spikey er helt sikkert en af dem, som der er meget store forventninger til, især rent avlsmæssigt. Foruden Spikey selv er en rigtig god hund, så har han også en fantastisk stamtavle – FTCh Orgest Yfwr – FTCh Rowston Serena. Hidtil har Spikey været noget begrænset af, at hans ejer/fører Ron James, bor i det aller vestligste Wales, og ikke ønsker at rejse langt væk for at deltage på markprøver og alligevel har han altså formået af vinder 2 og dermed blive champion. At der er store forhåbninger til Spikey som avlshan bevidnes i aller højeste grad af, at sidste års championshipvinder, supertæven FTCh Brook Furlong of Tiptopjack, havde sit sidste kuld hvalpe her i sommeren 2014, og det var netop Spikey, som var far til dette kuld. Ejeren af Brook Furlong, Nigel Partiss har selv beholdt en tæve han kalder Martha, og hun ser allerede nu ud til at være særdeles lovende. Noget andet der også fortæller om forventninger til Spikey er, at Ian Openshaw har fået alle hannerne fra kuldet. I øvrigt er programmet til Cocker Championship nu fuldendt, idet der ikke er flere prøver at kvalificere på. Den endelige lodtrækning kan dowloades her: Kval. Cocker Champ. 2015