Lowflyer Indy af Fuglevig

Indy er et af vore store håb for fremtiden, og set ud fra hans stamtavle, tegner fremtiden endog meget lys.
Indy’s far er den mest succesrige avlshan på verdensplan nogensinde, nemlig F.T.Ch. Clarburgh Art, som alene i England er far til 33 F.T.Ch. Her i blandt 3 Championshipvindere, som har vundet Engelsk Championship i 2001, 2005, 2007 og 2009.

Ligeledes er Indy’s moderlinie det bedste man overhovedet kan opdrive, idet vi her taler om de enormt succesrige Edwardiana linier, hvor tæverne i 3 generationer, nærmest har sprøjtet F.T.Champions ud på samlebånd. Indy’s morfar er den kendte engelske avlshan F.T.Ch. Knockmany Jumbo, og Jumbo er faktisk halvbror til vor egen superhan Robinsmoor Lane af Fuglevig, og dette betyder, at Indy passer perfekt til vor egne tævelinier til direkte linieavl.

Indy er født den 29.04.08, og er opdrættet af Jacob Frank, Kennel Lowflyer. Indy er faktisk produktet af en parring jeg selv har anbefalet Jacob, idet Jacob har importeret Indy’s mor, Edwardiana Gracie af Lowflyer fra England, hvorefter han er taget til England for at få hende parret med F.T.Ch. Clarburgh Art. Art var på parringstidspunktet 13 år gammel og det var måske årsagen til, at der kun kom 2 hanhvalpe i kuldet, hvor jeg var førstevælger, og altså fik Indy.
Det er i øvrigt pudsigt, at Indy’s mor, Edwardiana Gracie af Lowflyver, nærmest, rent eksteriørmæssigt, er en clooning af vor egen tæve Fuglevig Wendy, så udsigterne for fremtidig avl burde være meget lyse.
Indy er Helle’s hund, og de 2 har trænet meget grunddressur fra starten, men Indy er samtidig meget sen moden, og det har betydet, at han har været svær at få igang med at jage selvstændigt, idet det nærmest er som om, at han for alt i verdenen ikke ønsker at fejle. Han er en rigtig “pleaser” og er samtidig apporteringsgal og han virker noget blødere og lettere dresserbar end vore tævelinier. Indy har ligeledes et super temperament og er en rigtig charmetrold og kælepotte med et lækkert eksteriør og maskulin udstråling.

Helle har brugt Indy kraftigt her i jagtsæsonen 2010, og det har bevirket, at der nu er begyndt at komme rigtig gang i ham og han tegner til at blive meget hårdtgående med en lækker stil med lav næseføring. Dette har betydet, at Indy lige pludselig er blevet Helle’s ynglingshund, hvor den meget tid hun har brugt på Indy’s grunddressur, nu virkelig giver pote, for samtidig med, at han er begyndt at vise sit store potentiale, når han jager, så har han bibeholdt sit meget behagesyge væsen.
Indy var på sin første markprøve den 16.01.11 på Hjortholm Gods på Sydlangeland. Han havde et rigtig godt 1. slip med 3-4 rene kontaktflush, men desværre havde skytterne en rigtig skidt dag, og de skød forbi til de helt oplagte fugle, hvorfor Indy manglede apportering. Der var derfor pres på, da Indy kom ind til sit 2. slip, og som det ofte sker, så selvudløste en fugl, og den blev desværre anskudt og løb fra stedet. Indy forsøgte på denne fugl, som han ikke havde set blive skudt, men hans manglende erfaring, gjorde at han ikke kunne bringe den. Sluttelig eyewipede Indy desværre sig selv, idet han i sit fortsatte søg, fandt fuglen et stykke længere fremme. Det var virkelig hvad man kan kalde “bad luck”. Han havde dog gået en rigtig god prøve og vi var samtidig utrolig imponerede over hvor “cool” han var hele dagen, hvor han virkede i totalt ro og i fuld balance, en rigtig tænd og sluk hund, og vi har derfor store forventninger til Indy fremtidige markprøvekarriere til efteråret 2011. Helle kan næste ikke vente til det bliver oktober igen.

Jeg tror aldrig, jeg har set en Springer, som er så sent moden som Indy, og selv om han her i foråret 2012, er blevet 4 år, så udvikler han sig stadig, og hvad der er rigtig vigtigt, så bliver hans udvikling bare mere og mere positiv. Hvis jeg skal sammenligne Indy med andre, vil jeg, på trods af han nu er 4 år, sammenligne ham med andre Springere som måske kun er 2 år. I jagtsæsonen 2011, har Helle haft enorm glæde af Indy som jagthund. Indy er en type hund, som aldrig, og her mener jeg virkelig aldrig, kunne finde på at snyde Helle, og hvis nogen hund kan betegnes som “ærlig”, så er det Indy. Uanset om du sender ham ind i et majsbælte med 500 fugle, kunne han aldrig drømme om at gå af hånd eller gå på jagt for sig selv, hele tiden tjekker han om Helle er med, og han spørger hende hele tiden, om det nu var godt nok det han gjorde. Når han sidder på post kunne han aldrig drømme om at knaldapportere, og hans vilje og forståelse for samarbejde er kolosal. Netop det, at Indy hidtil har haft brug for megen fært eller mange fugle, for at vise sit potentiale, har betydet, at Helle og Indy, har haft lidt problemer på markprøver, for det er jo ikke alle steder, hvor vildtmængden er stor. Men også her er der sket en stor udvikling, som vel startede i slutningen af jagtsæsonen 2011, hvor Indy også begyndte at vise sit uomtvistelige talent, selv om det var begrænset med fært i området. Her i foråret 2012, er Indy, under træning, virkelig begyndt at give “gas”, selv på rene græsmarker uden vildt. Samtidig med denne meget positive udvikling, har Indy bevaret sit utrolige “tænd og sluk” temperament, som gør, at intet kan bringe ham ud af fatning, uanset hvad der sker omkring ham.
Indy og Helle havde i markprøvesæsonen 2011 den glæde, at de opnåede et bestået i åben klasse, og Indy’s fortsatte udvikling her i 2012, har derfor betydet, at Helle og Indy virkelig glæder sig og ser frem til kommende sæson.

Det bliver meget spændende at følge ham.

Indy’s stamtavle kan downloades her: Indy stamtavle