Drake, som han kaldes, blev født den 25.07.08 på den verdensberømte kennel “Buccleuch” i Skotland.
Det sker aldrig, at den beviseligt bedste tæve bliver parret med den beviseligt bedste han. Det er altid politiske årsager til at noget sådan ikke sker. Men i sommeren 2008, skete netop dette i England. På Buccleuch kennelen i Skotland havde man Int. F.T.Ch. Annickview Breeze, som havde vundet Det Engelske Championship 2 gange og samtidig vundet det Irske Championship 1 gang, og 2 gange blevet nr. 2.. Hun var og er, uden diskussion, den absolutte toptæve på de Britiske øer. David Lisett, som er træner/fører på Buccleuch, valgte at tage Breeze til Irland, hvor han parrede hende med Int. F.T.Ch. Hattonswood Broc. Broc var både i 2005 og 2006 kåret til den bedste hanhund på de Britiske øer, og han havde ligeledes vundet det Irske Championship i 2006.
Hvalpene blev født den 25.07.08. Over alt stod folk i kø for at købe hvalpe fra dette kuld, men alle fik nej. Norman Blakeney, som ejer Hattonswood Broc, tog 2 hanhvalpe med til Irland, og de resterende 4 hvalpe beholdte David Lisett selv. 2 tæver, en brun/hvid han og en sort/hvid han. Efterfølgende blev David Lisett jævnligt spurgt om han stadig ikke ville sælge, men alle fik stadig nej.
I marts måned 2009 kontaktede jeg David Lisett, for netop at høre på den sort/hvide han. David sagde nej, med den begrundelse, at jeg udemærket vidste, at en sort/hvid han i England var en guldgrube, fordi 98% af alle markprøvehunde er brun/hvide. David fortalte mig om kuldet, og bl.a. de 2 hanner han havde gående, og han sagde, at de, efter hans bedste overbevisning, var nøjagtigt ens, bortset fra farven.
Hvad der fik David til at ændre holdning ved jeg ikke, men dagen efter vor kontakt modtog jeg en mail, hvor David tilbød mig, at jeg kunne købe den brun/hvide hanhund fra kuldet. Han har senere fortalt mig, at han for alt i verden ikke ønskede at sælge hanhunden i England, da han ikke ønskede at skulle konkurrere med den, hverken på markprøver eller som avlshan.
Jeg fik tilsendt nogle billeder af “Drake” som han blev kaldt, og meget hurtigt slog jeg til, og købte Drake 9 mdr. gammel.
Jeg tror ikke, at jeg generer nogen, hvis jeg siger, at Drake nok er den hund med den bedste stamtavle, vi nogensinde har haft i Danmark – det nærmest vælter rundt, ikke kun med F.T.Ch., men også med enten Engelske eller Irske Championshipvindere.
Hvis vi tager tilbage til oldeforældrene, består stamtavlen af 14 hunde, her er de 13 F.T.Ch., men indeholder også Engelske Championshipvindere fra 1995, 1998, 2005 og 2007 og ligeledes Irske Championshipvindere fra 1992, 2001, 2003, 2006 og 2007. Udover championshipvindere består stamtavlen af nogle af de absolut bedste avlshunde spanielsverdenen endnu har set. Hvis man overhovedet kan regne med stamtavler, burde Drake blive det helt store, men vi må vente og se hvad fremtiden bringer.
Da jeg fik Drake hjem til Danmark, var han fortrænet rent grunddressurmæssigt, og han var især god på apporteringer og dirigeringer. Han var godt socialiseret på mennesker, men det var som om der manglede noget, for Drake anede faktisk intet om, hvad det ville sige at fungere i en hundeflok. Hvis en af mine andre hunde opfordrede ham til leg, så stod han blot og kiggede og forstod slet ikke hvad det ville sige. Det med, at der var en flokleder blandt mine hunde, havde han heller ingen forståelse for, og da jeg havde gået et par måneder og set på dette, tog jeg en drastisk beslutning, idet jeg godt nok ønsker, at mine hunde skal være fremragende jagthunde, men samtidig skal de altså også kunne fungere i hverdagen. Det var som om, at Drake aldrig havde prøvet at være hvalp, han var faktisk, hvis man skal bruge et måske grimt udtryk, “hjernevasket” på træning, og der manglede simpelthen noget i min opfattelse af det at have og være hund.
Jeg besluttede derfor fuldstændig at stoppe med Drake’s træning, og lod ham blot være hund, og dette bevirkede, at Drake, i en alder af 1 år, gennemlevede det liv en hund normalt har i sine første 6-7 måneders levetid. Han begyndte pludselig at lege med de andre hunde, og han begyndte langsomt men sikkert, at få forståelse for floklederprincipperne og han udviklede sig stille og roligt til, hvad jeg betegner som en “normal hund”, og han udviklede sig efterhånden til at være ekstremt legesyg og kælen, hvor han især synes det var rigtig sjovt, at være sammen og lege med vore hvalpe.
Jeg genoptog derfor først træningen med Drake i 201o, da han var ca. 18 måneder gammel, hvor vi startede helt forfra. Drake har herefter udviklet sig til min fulde tilfredshed omend han er meget anderledes end mine andre hunde. Drake er en lille hanhund, også mindre end mine andre hanner. Han har et fremragende tænd og sluk temperament, er ekstremt hurtig og smart, enormt apporteringsvillig, meget dresserbar med et blødt og meget venligt temperament. Han er som en tom kasse, du bare kan blive ved med at fylde i. Umiddelbart er det som om, at “denne lille kasses volumen har uanet kapacitet”. Drake er en type hund, som først skal prøve tingene før de fungere. Det fungerer aldrig for ham første gang, men prøver du igen, så opfatter han lynhurtigt hvad du vil have ham til, og herefter gør han det bare og en anden meget positiv ting er, at det sidder fast, når han først har fået det lært.
Når man ser på David Lisett’s trænings DVD’er, ser man hvor utrolig grundig han er, og der er absolut intet i hans træning som bliver overladt til tilfældighederne, og når han stiller en hund på en markprøve, så kommer den aldrig ud for situationer, den ikke har prøvet før i træningen. Drake passer helt fantastisk til sådanne træningsmetoder, og jeg forstår nu meget bedre, hvorfor David Lisett har den succes han har, for hans hunde er skabt til hans metoder, og når de først har lært tingene, har de et medfødt bevægelsesmønster og stil der gør dem til sikre vindere.
Mit problem er nok, at jeg normalt ikke er så detaljeret i min træning som David Lisett, og det betyder, at Drake og jeg kommer ud for situationer, han i første omgang ikke kan tackle, men hvis jeg viser ham det et par gange, ja så fungere det herefter på højeste plan. Vi skal derfor hele tiden betale nogle lærepenge, simpelthen fordi jeg ikke er detaljeret nok i min træning. Derfor har Drake og jeg også lært utrolig meget om hinanden, de enkelte gange jeg havde ham med på jagt i januar måned 2010. Samtidig har jeg her i efteråret 2010, haft ham med rigtig mange gange, nu i en mere trænet udgave, og det fungere bare bedre og bedre, og det er som om der ingen grænser er for hans ydeevne, hvis han altså bare lige for lov til at prøve det et par gange først.
Jeg har også stillet Drake på enkelte markprøver åben klasse her i 2010, og her er Drake kommet ud for situationer han aldrig har prøvet før, og det betyder, at han har fejlet. Han har dog opnået et “bestået”, men jeg er overhovedet ikke et sekund i tvivl om, at Drake med mere rutine og flere oplevelser, kan gå hen og blive en af de helt store markprøvehunde, måske allerede fra 2011 sæsonen.
David Lisett har i England bevist, hvad grundighed, rutine og oplevelser betyder, for en hund som Drake, idet en kuldbror til Drake – Buccleuch Pepper, ført af David Lisett allerede her i sin første markprøvesæson i England, er blevet Field Trial Champion, og dermed kvalificeret til Championshippet i januar 2011. Det bliver meget spændende at se hvad Pepper kan drive det til på dette championship. Jeg håber selvfølgelig på, at Drake kan gøre ham kunststykket efter i sæsonen 2011.
Drake og jeg har trænet videre her i 2011, men hold da op, hvor er han stadig umoden og til tider legesyg og pjattet, som en unghund, selv om han efterhånden er blevet 3 år. Ind i mellem arbejder Drake som en drøm, og alt virker legende let for ham, og i næste øjeblik, virker opgaver, han løste, som en leg 2 dage før, nærmest som en uovervindelig barriere. Drake kræver virkelig al min tålmodighed, og jeg venter stadig på, at han springer ud i fuldt flor, og viser de enorme talenter, han uomtvisteligt er i besiddelse af.
Drake har her i begyndelsen af august måned 2011 haft sin første parring. En sort/hvid tæve med super afstamning, som vi selv tidligere har opdrættet. Hun er efter Robinsmoor Lane af Fuglevig og FTW. Fuglevig Mae. Vi er meget spændte på hvordan disse hvalpe bliver, for det var jo netop derfor Drake i første omgang blev købt hjem, nemlig for at parre vore egne tævelinier. Mit håb er også, at denne parring måske vil modne ham lidt, men det må tiden vise. Vi arbejder i hvert fald stadig frem mod sæsonen 2011, hvor han igen vil blive stillet på markprøver, forhåbentlig i en udgave der tilsvarer hans alder, og også tilsvarer den erfaring han efterhånden har opbygget.
Selvom Drake opnåede en markprøvepræmiering (bestået åben kl.) kom han og jeg aldrig overens. Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Drake på rigtig mange områder var et kæmpe talent, men jeg havde meget svært ved at forlige mig med, at Drake manglede nogle, for mig, helt grundlæggende naturlige egenskaber, egenskaber som jeg især i min avl, lægger meget stor vægt på. Samtidig hermed, havde jeg i 2012, andre hunde jeg ville føre frem, hvorfor Drake, af helt naturlige årsager, ville blive skubbet lidt i baggrunden, og disse ting sammenholdt betød, at jeg valgte at sælge Drake, som færdigtrænet jagthund. Der var mange som ville købe ham, men det var vigtigt for mig, at finde det helt rigtige sted til ham, og jeg var derfor ikke i tvivl da en gårdejer og jæger, Hans Jørgen, henvendte sig, hvorfor Drake siden sommeren 2012, har boet ved Middelbart her på Fyn. Hans Jørgen har været begejstret for Drake, og jeg har ved selvsyn konstateret, at Drake også nyder sin nye tilværelse fuldt ud. Aftalen med Hans Jørgen betød, at jeg stadig har bevaret avlsretten på Drake, hvilke flere også har benyttet sig af, så hvis nogen skulle være interesseret i at bruge ham i avlen, kan jeg stadig kontaktes, hvorefter jeg vil formidle kontakten videre til hans nuværende ejer.
Drake’s stamtavle kan downloades her: Drake stamtavle