Sidst i 1980’erne oplevede jeg for første gang F.T. Spaniels på jagt, og jeg blev straks dybt betaget af racens kolosale jagtiver og fantastiske udstråling. Samtidig havde racen også en jagtlig anvendelse, som jeg endnu ikke havde været opmærksom på, nemlig førskudsarbejdet.
Jeg gik dog flere år og ønskede mig en Spaniel, men kunne ligesom ikke tage springet, da jeg var meget involveret i Labradors, og samtidig måske også manglede tiden til at begynde med en ny race. Dette ændrede sig dog i 1992, da en fynsk opdrætter, Heidi Andresen, forærede mig Springer hannen Foxon Swift Spinner – i dagligdagen kaldt “Spinner”.
Spinner var født den 16.07.92, og da jeg på daværende tidspunkt ikke vidste noget om det at træne en Spaniel, blev Spinner trænet nøjagtig som mine Labradors, og han var da også hele sit liv en fremragende apportør – fuldt på højde med mine Labradors.
Jeg ville jo også prøve Spinner på markprøver og dengang fandtes der kun den gamle Spanielklub, som jeg da også var medlem af. Spinner debuterede på en markprøve den 13. marts 1994, og det var samtidig også min debut på en Spanielmarkprøve, hvorfor jeg ikke anede hvad man skulle og måtte. Jeg spurgte derfor dommeren inden prøvestart, om jeg måtte fløjte ham rundt, og det måtte jeg gerne. Så jeg fløjtede Spinner rundt i søget, og han gennemførte da også prøven fint. Men jeg fik “kun” en 2. præmie, og dommerens begrundelse var, at det var fordi jeg havde fløjtet ham rundt i søget. Der var ikke noget at sige til, at jeg lignede et stort spørgsmålstegn.
Jeg meldte dog Spinner på en markprøve 14 dage senere, og nu vidste jeg jo lidt om hvad der kræves, og igen gik Spinner en ren prøve uden fejl, og jeg lod nu være at fløjte ham rundt i søget. Dette bevirkede at vi fik en sikker 1. præmie i åben klasse.
I 1994 blev Interessegruppen for F.T. Spaniels etableret, og jeg blev straks medlem af denne klub, og var jo også kvalificeret til at deltage i vinderklassen med Spinner, men jeg kunne godt se, at han manglede en del i sit søg for at kunne gøre sig gældende, så derfor blev Spinner aldrig meldt i vinderklassen.
Spinner var dog hele sit liv en fremragende jagthund for mig, og han kunne bruges i remisser med rigtig mange fugle, fordi hans grunddressur var så god, at han aldrig gik amok. Ligeledes var hans alsidighed kolosal stor, så han kunne også bruges som ren apportør både på ande- og fasanjagter.
Mange jægere blev dybt imponerede af Spinner, og flere ønskede at bruge ham i avlen. Dette tillod jeg dog ikke, fordi Spinner havde et kæmpe underbid ligesom han, som hvalp, var blevet opereret for entropion – en øjensygdom der betød, at hans øjenlåg voksede indad. Da dette var en arvelig sygdom, ønskede jeg ikke han skulle bruges i avlen.
Spinner forblev dog til sin død i 2005, mig en fremragende følgesvend, og jeg gik meget sjældent på jagt, uden at have ham med mig, fordi han alsidighed betød, at jeg følte, at uanset hvilke opgaver jagten måtte byde på, så var jeg i stand til at løse dem med Spinner og mine Labradors.
Jeg har desværre ikke billeder af Spinner fra hans yngre dage, hvorfor ovennævnte billede er taget kort tid før hans død, 13 år gammel.