Katemane Glas Eric of Moelfamau

Vort nyeste skud på “Cocker-stammen” er Eric, som vi importerede fra England/Wales i december 2019. Eric er født den 1. februar 2017 og han blev altså købt som voksen hanhund, for at forny avlen især her på Kennel Fuglevig, men selvfølgelig står han også tilbudt til andre tæve fra andre kenneler, for dem som ønsker det.
Eric er af den, efterhånden, meget sjældne farve Blue/roan og ellers er han af rent “Maesydderwen blod”, hvilket også fremgår af hans stamtavle (se nederst). Vi købte Eric på den meget kendte kennel Moelfamau, hvor han havde stået til avl i et års tid og i den periode er han blevet far til 11 kuld hvalpe i England.
Kennel Maesydderwen er en af de mest berømte og succesrige kenneler på verdensplan og den er ejet af legendariske Peter Jones, som under dette kennelnavn har trænet og ført 25 engelske FTCh gennem de sidste 35 år. Mærkelig nok, har vi ikke ret meget “Maesydderwen blod” her i Danmark, så med Erics ankomst til landet er der rig mulighed for at råde bod på dette, da Eric er meget tæt avlet på alle de succesrige Maesydderwen Cockere. Eric er samtidig en af de lækreste typer af Cockere jeg har set. Han er lav og bred med et meget muskuløs og atletisk bygning, der gør det en fornøjelse at se ham både stående og i bevægelse. Vi har først og fremmest importeret Eric i avlsøjemed, men det er også planen vi vil føre ham på markprøver her i DK.
Man vil selvfølgelig hører mere om Eric’s bedrifter, så snart han har været her lidt længere, indtil da kan du se hans fremragende stamtavle her: Eric stamtavle