Træning

Træninger 2025 

Vore træningstilbud kører fra primo februar til ca. medio juni hvert år. Vi kører normalt 2 hold træninger – “et begynderhold” og “et øvet hold”.
Træningerne er forbeholdt hunde af eget opdræt (Fuglevig hunde), men vil blive suppleret op efter først til mølle princippet, hvis Fuglevig hundene ikke dækker holdets størrelse på ca. 8-10 hunde.
For 2025 vil træninger starte som følgende:
Begynderhold: lørdag den 1. februar 2025 kl. 10.00. Der vil blive udsendt invitationer til alle hvalpekøbere, som har købt hvalp hos os i 2024. Dog mest til fynske hvalpekøbere. Hvis jyske og sjællandske hvalpekøbere selv har ytret ønske om at deltage, vil også de modtage en invitation.  Invitationer vil blive udsendt først i januar 2025.
Fynboer som har hvalp efter en af vore avlshanner har også muligheder for at deltage i træningen. Hvis man er i besiddelse af en sådan hvalp, født i 2024, er man velkommen til at kontakte mig på tlf. 23206812 eller mail: ogd@kennelfuglevig.dk.

Øvet hold: Lørdag den 1. februar 2025 kl. 11.30. Også her vil blive udsendt invitationer idet træningen er for dem som deltog i hvalpe/begyndertræningen i foråret 2024.

Umiddelbart er begge træninger booket op, men skulle vi modtage afbud, vil der måske blive muligheder for andre end vore hvalpekøbere. Man er velkomne til at kontakte mig for muligheder for at deltage.

Træningerne vil vare ca. 1 timer hver gang. Når vi kommer til sommertid, vil træningerne blive flyttet til hverdagsaftener (vi aftale senere hvilke). Jeg forventer vi kan nå 3 sessioner i dette forår, så træningerne slutter i juni måned. Men mere herom senere.

Træningsopdeling
“Begynderholdet” siger næsten sig selv, det er tænkt for hvalpe- og unghunde, som endnu ikke er påbegyndt egentlig træning. Typisk for hvalpe/unghunde der vil blive 1 år i løbet af foråret/sommeren.
“Øvet hold” er tænkt for dem som tidligere har gået til træning her på begynderholdet, og som netop har prøvet deres første jagtsæson, og hvor der måske er noget som skal tilrettes eller genopfriskes på et mere avanceret plan.

Træningssessioner/tilmelding/betaling.
Træningerne vil foregå i sessioner, hvor hver session dækker 6 gange træning. Hver session koster kr. 800,- (for 6 gange træning).
Betaling for træning foregår ved at indbetale beløbet på følgende konto:
Reg. nr. 6866
Konto nr. 0001143229
Eller som Mobilpay på tlf. 23206812

Tilmelding til træninger foregår ved i første omgang at tilmelde sig på mailadressen: ogd@kennelfuglevig.dk, hvor man oplyser navn, mailadresse, tlf. nr. og hundens navn og alder. Bekræfter jeg, at der er plads indbetales beløbet kr. 800,- hurtigst muligt. Pladsen er ikke endeligt reserveret før gebyr er indbetalt.
Der vil max. være plads til 8-10 hunde pr. hold.
Træningerne er hovedsagelig rettet mod FT Spaniels (Springere og Cockere) som senere skal bruges til jagt og/eller markprøver.

Min baggrund for at kunne tilbyde træning

Det er så moderne i dag, at folk, gennem nogle weekend-kurser, tager teoretisk uddannelse i det at træne hund og herefter kan de fremvise flotte eksamensbeviser. Jeg kan desværre ikke prale med nogen eksamensbeviser, min viden om hundetræning er sket på baggrund af praktisk erfaring gennem 43 år med seriøst hundearbejde. Jeg deltog på min første officielle markprøve (jagt hvor der bliver skudt vildt over hundene) i 1987 og de efterfølgende 10 år frem til 1997 førte jeg, og fik markprøvepræmieret, 6 forskellige Labradors lige fra udmærkelse til 1. vinder i vinderklassen.
Jeg deltog på min første officielle markprøve for Spaniels i 1994, hvor jeg fik min første markprøvepræmiering. Den sidste markprøvepræmiering fik jeg i sæson 2023 og forventer at fortsætte også de kommende år. I disse 30 år, har jeg trænet og ført 11 Springer Spaniels og 4 Cocker Spaniels frem til markprøvepræmieringer, igen lige fra bestået til 1. vinder i vinderklassen.

Mit samlede markprøveresultat med 3 forskellige hunderacer er, at jeg har ført 21 forskellige hunde til markprøvepræmiering 75 gange

En ting er markprøver noget andet er praktisk jagt og med alle disse mange forskellige hunde (3 forskellige jagthunderacer), har jeg siden 1982, deltaget på jagter, lige fra den lille husmandsjagt til den store godsjagt. I disse 42 år har jeg vel været afsted mellem 40 og 60 gange pr. sæson med mine hunde, ligesom jeg har været ansat som herregårdsskytte i 10 år.
Med en pause på 2 år (grundet sygdom), har jeg siden 1983, hvert år haft diverse hold til træning – både Retrievere og Spaniels, og jeg har stået for uddannelsen af mange andre trænere ligesom jeg har holdt foredrag om emnet, ikke kun i Danmark, men også i Sverige.
Så kære Spanielejere, på trods af manglende eksamensbeviser, så mener jeg faktisk, i al beskedenhed, at jeg har en smule ballast til at kunne tilbyde dig og din hund den bedst mulige træning.

Træningsbog

Forside bogI år 2000 skrev og udgav jeg, sammen med Niels Egelund Faddersbøll, en bog der hedder: F.T. Spaniels & RetrievereBaggrund og træning fra hvalp til færdig jagthund.

Bogen blev en pæn succes, og derfor valgte vi i 2007, da det gamle oplag var udsolgt, at genudgive bogen i helt nyt format, skrevet helt forfra og med helt nye billeder, ligesom vi valgte at udkomme i farver.

Vi har haft den glæde, at bogen siden har været en succes, og den står i dag i mange Retriever- og Spanielhjem i Danmark ligesom bogen er solgt i Sverige og Norge.

Bogen henvender sig især til nye Retriever- og Spanielejere, men kan med fordel også bruges af mere rutinerede hundeejere, som måske starter en ny hund op eller som skal have genopfrisket nogle træningsområder med den gamle hund. Bogen kan købes i Jaguar-Gruppens jagtforretninger.

Bogen er er genudgivet i juni 2021 og kan erhverves ved henvendelse til os på mail: ogd@kennelfuglevig.dk eller over messenger, hvor man oplyser sit navn og adresse. Bogen koster nøjagtigt som tidligere kr. 350,- og hvis den skal sendes skal der lægges kr. 75,- oven i prisen til forsendelsesomkostninger. Kr. 425,- ialt kan indbetales på mobilpay 23206812 eller på konto: reg. nr. 6866 – konto 0001143229. Senest dagen efter pengene (incl. navn og adresse) er registreret på kontoen, vil bogen blive sendt.